
ROSKILDE: En kortlægning af kystbeskyttelsesanlæg i Roskilde Kommune viser, at det på enkelte strækninger langs kysten, hvor der er mange huse, er vanskeligt at færdes, fordi kystbeskyttelsesanlæg går helt ned til vandet. Det vil blive sværere fremover, når vandet stiger, så klima- og miljøudvalget har lavet en samlet redegørelse over problemerne, oplyser kommunen.
- Vi skal alle kunne nyde den unikke kyst, vi har langs fjorden. Så udvalget anbefaler selvfølgelig, at det prioriteres højt ved fremtidige kystbeskyttelsesprojekter, at der er adgang og passage til kysten, siger udvalgsformand Jonas Paludan (EL).
Flere steder går "hård kystbeskyttelse" helt ned til vandet. Andre steder er der forhindringer i form af badebroer, høfder eller andet, der betyder, at det er svært at gå en sammenhængende tur langs vandkanten fra nord til syd i Roskilde Kommune.
Gamle anlæg lovlige
I forhold til den eksisterende kystbeskyttelse er anlæg bygget før 1988, og som ikke er udbygget væsentligt eller er misligeholdt, som udgangspunkt lovlige. Her er der anlæg på 145 ejendomme. Hvis der er tale om misholdte anlæg eller anlæg, der ikke har en funktion, kan der gribes ind på samme måde som ved anlæg opført efter 1988, som der findes på 25 ejendomme.
- Derfor vil vi prioritere lovliggørelse af de sager, som hindrer passage og giver problemer i forhold til den beskyttede natur, siger formand Jonas Paludan.
På baggrund af luftfoto fra 1988 og frem til i dag viser kommunens redegørelse, at der er kystbeskyttelsesanlæg på i 289 ejendomme. Siden 2018 har kommunerne skulle håndhæve kystbeskyttelseslovens regler, og Naturbeskyttelsesloven fastlægger regler for færdsel til fods, der bl.a. i forhold til privatejede strandbredder og kyststrækninger betyder, at man ikke som udefrakommende må bade eller opholde sig inden for 50 meter fra boliger, men at man gerne må passere og stoppe kortvarigt op.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.