Pædagogernes fagforening, Bupl, har flere gange efterspurgt en lempelse af pasningsgarantien - en såkaldt nødbremse, der skal gøre, at antallet af børn i daginstitutioner eksempelvis kan begrænses, hvis personalet er hårdt ramt af coronasituationen.
Men den nødbremse findes allerede i loven, slår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu fast. Hun opfordrer samtidig kommunerne til at bruge den, når det er nødvendigt. For når Bupl efterspørger løsninger, må det ifølge hende betyde, at nødbremsen ikke bliver brugt tilstrækkeligt.
- De steder, hvor det ikke er muligt at få hverdagen til at hænge sammen, er der mulighed for at bruge en nødbremse. Det vil sige, at når alle andre muligheder er udtømte – når der ikke er vikarer at få, og rigtig mange har sygemeldt sig, så findes den nødbremse. Derfor herfra en opfordring til, at kommunerne bruger den nødbremse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Opfordrer til at oprette interne vikarkorps
Først og fremmest skal kommunerne dog forsøge at løse udfordringen med personalemangel. Her nævner ministeren, at nogle kommuner eksempelvis laver interne vikarkorps. Kan der stadig ikke findes personale nok til at sikre børnene den nødvendige tryghed, kan nødbremsen komme i spil.
Rosenkrantz-Theil mener, at den nuværende mulighed i lovgivningen er tilstrækkelig. At lempe pasningsgarantien er ikke en bedre løsning.
- Vi skal passe på med, at vi ikke får taget et redskab i anvendelse, som gør tingene endnu mere uforudsigelige og usikre for forældre og børn. Det er min opfattelse, at den mulighed giver alt for meget uro i institutionerne. Hvem skal beholde børnene hjemme, og hvor længe skal de det?
Lovgivningen siger, at ingen institutioner "kan forpligtes til det umulige". Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte ansatte om morgenen, "at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt".
Her skal kommunen dog have afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra hænder, før nødbremsen kan tages i brug. Men lovgivningen siger ikke noget om, hvor længe en sådan "helt ekstraordinær situation" varer. Derfor opfordres kommunerne af ministeren til at bruge deres sunde fornuft.
- Der er ikke en præcis ramme for, hvad man skal og ikke skal og må og ikke må. Det er, fordi formuleringen i loven er sådan, at ingen kan forventes at forvalte det umulige. Det er svært at definere, om det er umuligt i to timer eller tre dage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Bupl: Skuffende udmelding
Ministerens udmelding skuffer Bupl-formand Elisa Rimpler. Institutionerne kan kun planlægge fra dag til dag, hvis der ikke lempes på pasningsgarantien, lyder det. Hun efterlyser, at ministeren tager politisk ansvar.
- Vi har brug for mere end en dag til dag-løsning. For hvis personalet er lagt ned af corona om mandagen, så er de det nok ugen ud. Vi har brug for at skabe ro i institutionerne, så jeg ville ønske, at ministeren ville tage bestik af situationen og lytte til, hvad vi siger, siger Elisa Rimpler.
Torsdag viste en undersøgelse fra Bupl, at fire ud af fem institutionsledere har meldt om coronasmitte blandt personalet i løbet af de seneste syv dage. Næsten en tredjedel af landets daginstitutioner har i løbet af den seneste måned set sig nødsaget til at bede forældre om at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.
Ifølge en undersøgelse fra KL, som 73 kommuner har deltaget i, var mere end hver tredje pædagog eller medhjælper i 5 pct. af landets dagtilbud fortsat ikke på arbejde på grund af coronasituationen i årets anden uge. Det samme gjorde sig gældende, da det nye år startede. Undersøgelsen dækker over 10. til 12. januar.
På landsplan var fraværet hos det pædagogiske personale på 16 pct., fx fordi de var hjemsendt til test, isolation som nærkontakt, syge eller lignende. I sidste uge var 14 pct. af personalet i dagtilbud fraværende. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem børn er mødt op i dagtilbud, hvilket svarer til 80 pct. mod 76, 5 pct. i sidste uge, hvor tallet dækker over tilbagemeldinger fra 70 kommuner.
Ritzau/sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
