FURESØ: - Når vi er på revision ovre i Indenrigsministeriet, så gælder det om at se - når de udbetaler penge til kommunerne - om der er et politisk grundlag for det, er der et aftalegrundlag og en folketingsbeslutning om, at de penge skal udbetales - i lighed med vi nu gør vedrørende bloktilskuddene, rigsrevisor Henrik Otbo, skriver Farum Avis, Værløse Nyt og furavis.dk
En del mener, at Furesø Kommune er underkompenseret i forhold til det, der står i aftalen.
- Vi kunne i hvert fald godt blive involveret i at se på, om udbetalingerne er i overensstemmelse med aftalen, ja, det kunne vi godt, erkender rigsrevisor Henrik Otbo.
Han mener, at Furesøaftalen godt kan sammenlignes med udbetalingen af bloktilskuddene, som er vedtaget af Folketinget.
- Og Folketinget har jo stået bag denne her aftale, som Furesø er gået ind i. Så den skal jo gælde begge veje, siger rigsrevisoren, der har lovet at sætte sig nærmere ind i Furesø-aftalen.
Furesøaftalen genforhandles til næste år.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.