Rigsrevisionen tilfreds med vidensopsamling fra satspuljerne

Social- og Indenrigsministeriet har gjort nok for at sikre, at satspuljen for 2019, som er den sidste nogensinde, samler nok op på viden og effekt, lyder det fra Rigsrevisionen.
6. APR 2020 9.37

Social- og Indenrigsministeriet har gjort et tilfredsstillende stykke arbejde for at sikre, at værdifuld viden fra satspuljeprojekterne bliver bevaret, lyder det nu fra Rigsrevisionen, der har afgivet sin sidste beretning om satspuljen i denne sammenhæng. Satspuljen er officielt ophørt, men udløber helt, når de sidste projekter er udmøntet i 2019 og stopper i 2022.

Tidligere har Statsrevisorerne kritiseret det daværende Børne- og Socialministerie for ikke at sikre, at puljerne levede op til hensigten, som var at skabe viden om effekten af forskellige indsatser på socialområdet. Det var for eksempel ifølge Statsrevisorerne utilfredsstillende, at ministeriet ikke havde et overblik og en systematisk indsamling af viden om indsatserne, hvilket fremgik af en af Rigsrevisionens tidligere beretninger. Men det har ministeriet nu rettet op på, vurderer Rigsrevisionen.

Det er blandt andet tiltag som en ny strategi for udvikling af sociale indsatser, som indeholder en fasemodel, hvor effektpuljer fremover skal igennem fire faser, som kan vise, om der bør investeres i effektmålinger på puljerne. Samtidig har ministeriet opdateret en drejebog, der hører til fasemodellen. Det betyder, at ministeriet fremover vil lave effektmålinger tidligt i projekterne. Ministeriet har også lavet kvalitetsstandarder for selve evalueringsarbejdet.

Kritikken gik også tidligere på, at Børne- og Socialministeriet fra 2013-2015 stoppede med at lave vidensopsamlinger på tværs af puljer, når de var blevet evalueret. Det har Social- og Indenrigsministeriet genoptaget og har i 2019 lavet en samlet opsamling på alle evalueringer af satspuljerprojekter i perioden 2017-2018. Sidst har ministeriet også opdateret Vidensportalen, der samler viden og evalueringer på socialområdet.

Læs hele beretningen her.

eo

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt