Det vrimler med slogans i den kommunale valgkamp, hvor kommunalpolitikerne med kortfattede budskaber kappes om at vinde vælgernes gunst ved valget tirsdag den 21. november, og en ny Momentum-rundspørge foretaget blandt de lokalpolitikere, der genopstiller, viser da også, at hver tredje har et slogan.
Og slogans har en effekt, hvis de er konkrete og bygget op, så vi kan huske dem, fastslår rådgivende retoriker og seniorpartner i konsulentfirmaet Rhetor Jesper Troels Jensen:
- Sloganet skal skabe et billede, der viser, hvad politikeren er for en, og hvad han eller hun vil gøre. Det gode slogan kan vælgerne huske. Og kan de huske det, så er der også en chance for, at de sætter krydset hos kandidaten, siger han.
Momentums rundspørge viser, at politikerne benytter en bred palet af slogans. De kredser om temaer som velfærd 'Hellere varme hænder end en kold skulder', fællesskab 'Sammen er vi stærke', filosofi 'Livets store mål er ikke viden men handling' og det personlige '197 cm god tone i byrådet'. Andre relaterer til borgernære emner 'Mennesket før systemet' og partipolitiske slogans 'Venstre. Sammen er vi stærkest'.
Spiller på kontrast
Anne Møllegaard Mortensen, der er Dansk Folkepartis borgmesterkandidat i Faaborg-Midtfyn, er ophavskvinde til partiets lokalpolitiske slogan: 'Husk Dansk Folkeparti på valgdagen – vi husker dig hele valgperioden'. Et slogan, der genbruges fra sidste valg.
- Det fungerede godt, og derfor bruger vi det igen. Det er ikke bare et signal til vælgerne, det er også et slogan, der skal minde os valgte om, at vi skal holde os til det arbejdsprogram, som vi har lovet, siger hun.
Retoriker Jesper Troels Jensen fremhæver Dansk Folkepartis slogan som et af de bedre, fordi det er konkret og bygget op, så vælgeren kan huske det.
- Hertil kommer, at det spiller på kontrasten, at mens de andre politikere glemmer, når valgdagen er slut, så husker vi. At bruge kontrasten er effektfuld. Det er der mange historiske eksempler på, siger han.
Noget alle kan relaterer til
Han henviser til Socialdemokratiets valgslogan ved folketingsvalget i 1935 'Stauning eller Kaos' og samme partis slogan ved folketingsvalget i 1960 'Gør gode tider bedre'.
- Afsenderen er afgørende. Stauning kunne slippe afsted med abstraktioner, fordi han var kendt, og hans personlige troværdighed stod bag sloganet. De samme chancer har byrådskandidaten Jens Jensen i Vejen ikke, hvis vælgerne ikke kender ham, konstaterer Jesper Troels Jensen.
Han tilføjer, at lokalpolitikerens chance er, at han eller hun kan tage et lokalpolitisk emne, der passer til vælgernes virkelighed, og så putte det ind i et slogan.
- Der er eksempler på, at kommunalpolitikere gør dette i deres specifikke valgkredse. Men generelt vil jeg betegne politikernes valgslogans som dårlige. De består mest af platheder, altså ting, som alle er enige i, er for fjollede eller ikke rummer nogen som helst mening. Det er slogans, der er tømt for indhold, vision og handling, lyder hans dom.
Jesper Troels Jensen pointerer, at valgkamp og demokrati i det hele taget handler om, hvad man kan gøre for at overbevise andre med sine argumenter.
- Et godt slogan skal få vælgeren til både at se, lugte og smage. Det skal der arbejdes med, hvis en politiker vil have et effektfuldt slogan. Og man skal bryde med den tradition, som vi har i vores del af verden, at det skriftlige er finere end det mundtlige. Et godt slogan får man ikke ved at læse indenad. Det skal læses højt og tales højt, siger Jesper Troels Jensen.
Rundspørgen er foretaget som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i perioden 14.-23. juni 2017. Der er udsendt invitation til 2.480 kommunalpolitikere i alle landets kommuner. 33 pct. har deltaget i undersøgelsen, og alle spørgsmål er besvaret af mindst 30 pct.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
