dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rekrutteringsudfordringer: Brøndby færdiguddanner 18 pædagoger på meritordning

Rekruttering af uddannet pædagogisk personale er et landsdækkende problem. I Brøndby er 18 medhjælpere og assistenter nu færdiguddannede pædagoger efter tre års studie på merituddannelse og alle fortsætter i de institutioner, de er tilknyttet.
4. AUG 2022 14.33

BRØNDBY: For tre år siden tilbød Brøndby Kommune pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter en merituddannelse til pædagog. Det gjorde kommunen i forbindelse med indførelsen af minimumsnormeringer i dagtilbud og for at imødekomme de stigende rekrutteringsudfordringer, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.  

Brøndby arbejder på, at en stor andel af personalet i byens dagtilbud skal være uddannede pædagoger, og nu kan 18 tidligere pædagoghjælpere og pædagogiske assistenter i institutionerne kalde sig pædagoger.

- Vi vil investere i vores børn og sikre, at vi har høj kvalitet i vores dagtilbud. Og her er uddannede pædagoger helt afgørende. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu har 18 nyuddannede pædagoger, der med alt deres erfaring kan være med til at løfte spændende initiativer som idræt, leg og bevægelse, ligesom vi har fokus på sprog og en god overgang fra dagtilbud til skole. Og så hæfter jeg mig ved, at alle 18 fortsætter i de institutioner, hvor de hele tiden har arbejdet. Det er en stor gevinst for os, siger formand for Børne- og Skoleudvalget Anette Pilmark (S).

Mangel på pædagogisk personale bekymrer

Samlet set blev 4.800 opslåede pædagogstillinger i perioden juni til november 2021 ikke besat af uddannede pædagoger, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som fagforeningen Bupl henviser til.

- I forvejen er det mange steder under halvdelen af de ansatte på stuerne i landets daginstitutioner, som er pædagoger. Vi kan ikke undgå, at det går ud over kvaliteten, når andelen af pædagoger bliver ved med at falde. Det er bekymrende tal, som kalder på handling her og nu, udtalte BUPL-formand, Elisa Rimpler, tidligere på året i april. 

Brøndby Kommune ser på muligheden for fremover at merituddanne flere medhjælpere og assistenter for at øge mængden af faglært personale i kommunens daginstitutioner. 

rmn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rekrutteringsudfordringer-broendby-faerdiguddanner-18-paedagoger-paa-meritordning

GDPR