3.000 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i landets daginstitutioner lever nemlig nu op til kriterierne for at kunne begynde på en merit-pædagoguddannelse. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Bupl.

I aftalen om minimumsnormeringer er der afsat en pulje på 100 millioner kroner i 2023 og derefter 200 millioner kroner årligt frem mod 2030 til opkvalificering af personale. De penge kan bruges på uddannelsesudgifter og vikardækning, lyder det fra Bupl, der nu opfordrer regeringen og støttepartierne til at fremrykke puljen, så kommunerne allerede nu kan tilbyde en uddannelse som meritpædagog til alle de pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der opfylder kriterierne.

To dages ugentlig undervisning

På bare et halvt år har daginstitutionerne haft 3.500 forgæves rekrutteringer til ledige pædagogjob. I flere vuggestuer og børnehaver er det mindre end hver anden af de ansatte, som har en pædagoguddannelse. Samtidig falder antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen.

Hvis kommunerne opretter uddannelsesstillinger, kan pædagogmedhjælperne og de pædagogiske assistenter for eksempel få mulighed for at følge undervisning to dage om ugen, hvor de dækkes ind af vikarer, mens de passer deres job i institutionen resten af tiden. Og med fuld løn.

For at blive optaget på meritpædagog-uddannelsen skal man være mindst 25 år og have to års erhvervserfaring i faget. Derudover skal man også opfylde en række uddannelseskrav.

Oven i de 3.000, der allerede opfylder begge krav, er der yderligere 3.000 pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne, som lever op til erfaringskravet og kan blive klar til en meritpædagoguddannelse efter en konkret kompetencevurdering.

3.000 lever op til at kunne blive pædagog på merit