SJÆLLAND: Flere indlagte med covid-19 på Region Sjællands hospitaler får nu regionen til at aktivere sit beredskab. Det betyder, at ikke-akutte behandlinger og operationer kan blive udskudt, oplyser regionen.
- Vi går i beredskab for at være på forkant. Vi skal hele tiden sikre, at vi kan tage os af akutte patienter og patienter med livstruende sygdomme som fx kræft. Vi skal have senge og hænder til at tage os af den gruppe patienter. Med det pres, vi oplever på sygehusene, så er aktivering af beredskab den måde, vi sikrer en god behandling af de mest syge patienter, siger Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i regionen.
Region Sjælland har aktuelt 81 indlagte covid-19 patienter. Heraf er ti indlagt på intensiv, og beslutningen er truffet ovenpå faglige drøftelser mellem relevante parter i regionens sundhedsvæsen – herunder sygehusledelserne og de almen praktiserende læger, lyder det fra regionen. Regionen gik tilbage til almindeligt beredskab i maj.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.