dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mattias Tesfaye (S) har længe været tavs omkring det påkrævede håndtryk, det kræver at blive dansk statsborger. Nu er regeringen klar med suspendering.
Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Regeringen vil suspendere grundlovshåndtryk midlertidigt

Regeringen er klar med et lovforslag, som midlertidigt vil suspendere reglen om, at det kræver et håndtryk at få statsborgerskab.
16. APR 2020 9.30

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er endelig klar med en udmelding omkring grundlovsceremoniernes håndtryk. Regeringen vil med et nyt lovforslag suspendere reglen midlertidigt, så man ikke skal vente med statsborgerskabet, til det igen bliver tilladt at give hånd. Det oplyser ministeriet. 

- Vi kan selvfølgelig ikke forlange, at nye statsborgere skal give borgmesteren hånden, når sundhedsmyndighederne anbefaler, at man slet ikke giver hånd. Jeg tør ikke sige, hvornår vi kommer til at give hinanden hånd igen. Men vi kan ikke lade flere tusinde ansøgere vente på ubestemt tid på at blive statsborgere. De opfylder alle andre krav. Derfor vil vi sætte reglen om håndtryk på pause. Det synes jeg er sund fornuft, siger ministeren.

Håndtrykket vender dog tilbage, når sundhedsmyndighederne ændrer sine anbefalinger, lyder det fra ministeriet. I lovforslaget lægges der også op til at droppe håndtrykket for de ansøgere, som fik statsborgerskab i december 2019, men som ikke har deltaget i en ceremoni endnu.

Der er lige nu omkring 2.700 personer, som kun er et håndtryk fra dansk statsborgerskab. 

Cirka 1.700 personer er omfattet af kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni på det kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab. Cirka 1.000 ansøgere, der var omfattet af den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, vil være omfattet af suspensionen, oplyser ministeriet.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-vil-suspendere-grundlovshaandtryk-midlertidigt

GDPR