Regeringen vil introducere en helt ny type folkeskole, der har selvbestemmelse som på privatskolerne, men uden en månedlig udgift for forældrene på mellem 1000 og 2000 kr. Det skriver Berlingske.
Den nye type af folkeskole er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) foreslår.
Valget har hidtil været begrænset, når forældre vælger skole til deres børn: Folkeskole eller private alternativer. Forsøget skal løbe over ti år, og alle 98 kommuner i Danmark skal tilbydes at få en skole med i forsøget.
Kommuner skal give tilladelse
For forældre kan de selvstyrende skoler blive en vej uden om de lange skoledage, der dikteres af folkeskolereformen fra 2013.
De skoler, der kan blive selvstyrende, er eksisterende folkeskoler, som skal søge og få kommunens tilladelse. De selvstyrende skoler skal have stor frihed i forhold til de bånd, som staten og kommunerne pålægger folkeskoler.
De er heller ikke forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.
- Det her er en ny skoleform. Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke-, mellem- og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det, siger Merete Riisager til Berlingske.
Skal stadig leve op til regler
Regeringens initiativ er en del af en kommende afbureaukratiseringsreform og et kommende folkeskoleudspil.
De selvstyrende skoler skal fortsat leve op til folkeskolens formålsbestemmelse og de faglige krav, der gælder folkeskolerne. Eleverne skal fortsat også deltage i de nationale test og obligatoriske prøver. Og så skal de selvstyrende skoler fortsat være distriktsskoler for de elever, som bor i området.
Det betyder, at de selvstyrende skoler ikke får privatskolens mulighed for at afvise elever. Regeringens håb er, at selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019.
KL: Det skaber kaos
Hos KL er man langt fra begejstret for tiltaget, som man kalder 'et skadeligt forsøg på at nedbryde folkeskolen, som vi kender den'. Forslaget er et udslag af 'valgkuller', mener formand for børne- og undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal Petersen (S):
- Det er et udspil, som kan ødelægge det fællesskab, der lokalt er om skolen. Vi risikerer med baggrund i enkelte forældres prioriteringer i en skolebestyrelse - som i virkeligheden repræsenterer nogle få - at skolen fjerner sig fra den samlede ambition. Den handler om, at alle børn skal med og have den rigtige understøttelse for at kunne trives og udvikles fagligt, socialt og personligt i skolen, siger han.
Thomas Gyldal Petersen frygter blandt andet, at den øgede frihed i skolerne kan underminere det lokale fællesskab.
- Enkelte skoler behøver ikke længere at leve op til det tætte samarbejde i kommunen med daginstitutioner, ungdomsuddannelser, lokale virksomheder, foreningslivet og socialforvaltningen omkring de mest sårbare børn. Det kommunale ejerskab har udgangspunkt i en folkevalgt kommunalbestyrelse. Det vil regeringen nu sætte fri på den måde at enkelte skoler kan melde sig ud, siger han.
Derudover føler KL sig ikke hørt i processen, hvor organisationen mener, at man burde have noget at sige som ejer af folkeskolen.
Skolelederne: Et politisk trick
Det kræver et politisk flertal, og DF bakker umiddelbart op, SF melder sig klar til at forhandle, S har ikke besluttet sig, og R er imod.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser regeringens forsøg som en smutvej til at udhule folkeskolereformen.
- Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik, siger Claus Hjortdal.
Han frygter, at nogle kommuner vil forsøge at opnå besparelser ved at beskære undervisningstiden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
