I øjeblikket er der en skævvridning af mediemarkedet ifølge regeringen, der fremover vil fritage digitale medier fra moms. I dag er trykte aviser undtaget fra at betale moms.
Iværksætterstøtten for nye trykte og elektroniske medier øges desuden for at bidrage til udviklingen af nye formater og forretningsmodeller.
Det fremgår af regeringens udspil til et nyt medieforlig, som kulturminister Mette Bock (LA) fremlægger torsdag.
Fritagelsen fra digital moms kan tidligst ske om halvandet år.
- Der bliver en overgangs periode, fordi de EU-retlige regler ikke er klar endnu. En af de helt store udfordringer er at lave nye forretningsmodeller, så der rent faktisk kan tjenes penge. Derfor kommer der et økonomisk skub, siger Mette Bock.
Skærpe krav og øge støtte
Generelt vil regeringen skærpe kravene til medier, der kan få mediestøtte, så den ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for befolkningen.
Regeringen vil øge støtten til lokale og regionale medier, så eksempelvis lokale ugeaviser kan få støtte til journalistisk indhold.
Desuden mister Radio24syv en tredjedel af sin bevilling, 40 pct. af TV2 skal sættes til salg, og public service-puljen får en størrelse på cirka 220 mio. kr.årligt.
- Godt troværdigt indhold er ikke defineret af, at det er statsejet. Hvis TV2 skal udvikle sig, er der brug for investeringer. Og der er staten ikke den bedste ejer. Så det handler ikke kun om ideologi, siger Mette Bock og understreger, at de nuværende public service-forpligtigelser forsætter.
Dermed indledes der snarligt forhandlinger om et nyt medieforlig, der dækker fra 2019.
Forud for forhandlingerne er regeringen og Dansk Folkeparti enedes om, at Danmarks Radio skal spare 20 pct.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.