Regeringen vil som led i den kommende skattereform afskaffe beskatningen af fri telefon, skriver BT.
- Vi gør det, fordi det skal være nemmere og billigere at være dansker. Det er lidt skørt, at mange mennesker går rundt med to telefoner, en til arbejde og en til privat, fordi de ikke ønsker at blive beskattet af deres arbejdstelefon, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til BT.
Efter de gældende regler bliver 480.000 lønmodtagere beskattet af fri telefon af et samlet beløb på 1,1 mia. kr. årligt. En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, og dermed kan bruge den privat, betaler i 2017 skat af 2.700 kr.
Skattelettelsen svarer således til det halve, altså 1.350 kr. Skatten på fri telefon blev indført af Thorning-regeringen i forbindelse med finansloven for 2012 og erstattede multimedieskatten. Man forventede dengang, at 130.000 fremover ville være berørt af skatten.
Simon Emil Ammitzbøll forventer, at regeringen fremlægger sit skatteudspil i sin helhed i løbet af få dage. Det sker formentlig samtidig med den årlige præsentation af regeringens forslag til finanslov.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.