Som en del af finansloven vil regeringen fjerne det kommunalt bredt kritiserede krav om, at kommuner og regioner skal oprette et selvstændigt og adskilt selskab, hvis man vil sætte solceller op på offentlige bygninger. Det skriver flere medier.
Kommunerne og KL har længe kritiseret reglerne på området for at være for besværlige, dyre og bureaukratiske, hvilket har holdt flere kommuner tilbage fra at sætte solceller op på fx svømmehaller eller dagsinstitutioner.
I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen blev parterne enige om, at man skulle have et gennemsyn af de regler og krav, som kommunerne bliver mødt af, hvis de gerne vil sætte solceller op på egne tage.
Nu fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Jyllands-Posten, at regeringen lemper reglerne for kommunerne, og at kommunerne allerede fra næste år kunne sætte solceller op uden at oprette et særskilt selskab.
- Vi vil fjerne kravet om, at en kommune skal lave en særlig selskabsudskillelse, før man kan få lov til at sætte solceller op på et kommunalt tag. Fordi det er blevet oplevet som en barriere af mange kommuner. På den måde vil vi gøre det mindre bureaukratisk at sætte solceller op. Derfor forventer jeg, at vi vil se langt flere solceller, siger Lars Aagaard.
Det glæder formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg Johannes Lundsfryd Jensen (S), at man nu har fundet en løsning, der kan sætte skub i flere projekter.
- Det er noget, vi har talt om i flere år, fordi det har været en konkret hindring for vores grønne omstilling. Der ligger mange grydeklare projekter og venter, fordi vi bl.a. har mange idrætshaller og skoler med store tagflader. Det vil også betyde noget for borgernes opbakning, fordi mange har spurgt, hvorfor vi ikke er startet med de kommunale bygninger, når der er blevet rejst nye solcelleparker, siger han til JP.
Penge til klimasikring
Under præsentationen af regeringens forslag til en finanslov fortæller finansminister Nicolai Wammen (S), at man kommer til at afsætte penge til at sikre den fortsatte udbygning af både solceller og vindmøller på land. Med finanslovsforslaget afsættes en ramme for at understøtte vedvarende energi på land fra 2026-2029 på 851 mio. kr..
Derudover understreger Nicolai Wammen, at der også afsættes penge til klimatilpasning.
I finanslovsforslaget fremgår det, at der afsættes en ramme til kystbeskyttelse på 245 mio. kr. i 2026, 268 mio. kr. i 2027, 235 mio. kr. i 2028 og 139 mio. kr. i 2029. Regeringen vil herved igangsætte statslige forundersøgelser af udvalgte kystbeskyttelsesprojekter, opstarte miljøkonsekvensvurdering for stormflodsbeskyttelse af hovedstadsområdet, forlænge kystpuljen samt udføre et landsdækkende digetjek.
Regeringen vil senere offentliggøre sit udspil til Klimatilpasningsplan II, som vil have fokus på at øge fremdriften og investeringerne i kystbeskyttelse yderligere.
Derudover ønsker regeringen, som i 2025, at prioritere i alt 1 mia. kr. i 2026 til blandt andet at videreføre den grønne investeringsordning med henblik på at understøtte grønne produktionsarbejdspladser på tværs af hele landet. I alt afsættes der med finanslovsforslaget cirka 1,4 mia. kr., som skal bidrage til den grønne omstilling.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
