Regeringen skrinlægger en revision af partistøttereglerne. Efter at den daværende SR-regering kort før folketingsvalget indledte de politiske forhandlinger om en sådan revision, afviser social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) nu behovet for mere åbenhed om, hvem der giver hvor meget til hvilke partier og politikere, skriver Information.
'Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på partistøttereglerne,' skriver Karen Ellemann således i en skriftlig kommentar.
Senest har Europarådet ellers i en ny rapport endnu engang kritiseret Danmark for ikke at leve op til sine demokratiske forpligtelser, når det gælder åbenhed om støtten til partier og politikere.
I rapporten fra Europarådets antikorruptionsorgan GRECO (Group of States against Corruption) beskrives de danske partistøtteregler som 'globalt utilfredsstillende', og regeringen opfordres til at følge betænkningen fra det såkaldte partistøtteudvalg, der dannede udgangspunkt for de ikke afsluttede politiske forhandlinger.
Medlem af partistøtteudvalget, professor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, er ikke overrasket over regeringens beslutning:
- Jeg er skuffet, men måske ikke så overrasket. Nogle af de borgerlige partier har ganske vist være positive overfor nogle af vores forslag, men især Venstre har været negativ, så det ville jo selvfølgelig være underligt, hvis en ren Venstre-regering gjorde det til en, siger Jørgen Albæk Jensen.
'Beskæmmende'
Knut Gotfredsen, formand for Transparency International Danmark, kalder regeringens beslutning for 'beskæmmende':
- De politiske partier er en af de væsentligste risikozoner for korruption i dagens Danmark, for reglerne omkring partistøtte er nemlig meget dårlige. Det er tankevækkende, at partierne ikke kan lave noget ordentlig lovgivning for politikerne selv, hvorimod der ikke er grænser for, hvor detaljeret lovgivningen der kan laves om alt muligt andet.
I dag skal partierne blot oplyse, hvem der giver mere end 20.000 kr., men ikke hvor meget de giver. Og hvis pengene gives gennem såkaldte indsamlingsklubber, erhvervsklubber eller lignende, kan bidragyderne stadig undgå at få deres navn frem.
De hidtidige forsøg på at ændre partistøttereglerne strandede på den daværende S-R-SF/S-R-regerings ønske om at få de borgerlige partier med i en bred politisk aftale, og af samme grund måtte Folketingets daværende formand, Mogens Lykketoft (S), i sin tid opgive at samle Præsidiet bag en sådan aftale.
DF: Bredt forlig bedst
Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokraterne har efter folketingsvalget opfordret regeringen til at få gang i forhandlingerne om en revision af partistøttereglerne og Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, kritiserer Karen Ellemanns beslutning.
- Det er skuffende og uforståeligt, at regeringen ikke vil gøre noget ved partistøttereglerne. De trænger i den grad til at blive moderniseret. Men desværre er det jo ikke første gang, at Venstre modsætter sig større åbenhed om partistøtten, siger Lars Midtiby.
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser dog, at det sidste ord er sagt.
- Vi kan godt se, at der er nogle ting, som man kan forbedre, og der er ingen grund til at afvise forbedringer bare lige sådan. Det, som haltede i eksternudvalgets betænkning, var, at man ikke fik hånd om den indirekte støtte til partierne. Men det er jo inden for rækkevidde og et spørgsmål om, hvor meget man vil gøre, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, som dog understreger behovet for et såkaldt bredt forlig om partistøttereglerne:
- Der er ikke nogen, som har vetoret, men det vil være bedst, hvis Venstre, Socialdemokraterne - og vi - er med. Men gerne så mange som muligt. Det skal gerne være bredt funderet, når det på den her måde handler om selve spillereglerne.
Den indirekte støtte
Selv om Venstres daværende gruppeformand, Kristian Jensen, før folketingsvalget forsikrede, at han 'synes, det er udmærket at gå efter mere åbenhed', har partiet, ligesom Dansk Folkeparti, krævet, at en større åbenhed om partistøtten skal inkludere såkaldt indirekte støtte fra fagbevægelsens kampagner. Et krav Jørgen Albæk Jensen har svært ved at forstå.
- Det giver ikke meget mening, for hvad er de indirekte tilskud overhovedet for noget. I praksis er det ikke muligt at afgrænse, hvad der skal regnes for indirekte tilskud. Når Venstre for eksempel fremhæver, at 3F har ført en række kampagner, er det jo svært at sige præcis, hvem det er til glæde for. Det er jo i hvert fald mere end et parti, som kan siges at drage nytte af de kampagner, så hvordan skal beløbene fordeles på partierne? Og det har jo heller ikke meget at gøre med åbenhed, for ingen er jo i tvivl om, at 3F står bag kampagnerne. Det er åbenlyst, hvad der foregår. Hvorimod der ikke er klarhed over, hvor de store tilskud til Venstre - og de andre borgerlige partier - kommer fra.
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Karen Ellemann om hendes afvisning af at ændre partistøttereglerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
