dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rebild udbreder erfaringer med frisættelse til alle opgaveomåder

Rebilds og Helsingørs erfaringer som frisatte kommuner på dagtilbudsomådet er videregivet til aftalepartierne bag velfærdsaftalen på Christiansborg. Rebild vil udbrede egne erfaringer til alle de kommunale opgaveområder.
21. DEC 2023 15.19

REBILD / HELSINGØR: På et møde på Christiansborg tirsdag med Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og aftalepartierne bag velfærdsaftalen blev erfaringerne fra Rebild og Helsingør Kommuners frisættelse på dagtilbudsområdet videregivet, oplyser Rebild Kommune i en pressemeddelselse.

Mødet bar præg af, at begge kommuner er meget tilfredse og stolte over de resultater, der er opnået med Velfærdsaftalen, siger Rebilds borgmester Jesper Greth (V).

- Byrådet i Rebild Kommune har stor tillid til, at arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering har et værdifuldt potentiale for velfærdsopgaven. Derfor har vi også - som en af de første kommuner i Danmark - aftalt, at vi skal brede den tilgang ud til alle vores kommunale opgaveområder.

- Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men kommunens dygtige medarbejdere og ledere får fremadrettet friere rammer for sammen med borgerne at finde lokale løsninger og skabe bedre kvalitet i velfærden, siger Jesper Greth.

Bedre brug af ressourcer

Siden juni 2021 har Rebild og Helsingør Kommunes dagtilbudsområde været sat fri fra langt de fleste statslige og kommunale regler og bureakrati.

I Rebild har det bl.a. givet mulighed for i højere grad at tage afsæt i den aktuelle børnegruppe og fordele ressourcerne mere hensigtsmæssigt og med afsæt i børnenes behov. 

Som eksempel nævner kommunen Skørpings børnehuse, hvor en kommunal regel om sprogvurdering af alle børn, er afløst af pædagogernes vurdering af, hvilke børn, det giver mening at lave sprogvurdering på. Det har givet bedre fordeling af ressourcer og frisat tid til børn og forældre, ligesom bedre tid har givet anderledes og mere forebyggende arbejde med sprog og læring.

Udbredelsen af erfaringerne til kommunens øvrige centre og fagområder blev politisk besluttet i september og den skal ske i samarbejde med medarbejdere, ledere, borgere, virksomheder, foreninger og civilsamfund.

Se overblik over Rebild Kommunes arbejde med Velfærdsaftalen her.

Se politisk aftale om at frisætte og afbureaukratisere Rebild Kommune her.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rebild-udbreder-erfaringer-med-frisaettelse-til-alle-opgaveomaader

GDPR