REBILD: Efter en træg start er der nu gang i Rebild Kommunes behandling af miljøgodkendelser til landbrug. Det er godkendelser, der typisk gives i forbindelse med, at landmænd ønsker at udvide deres produktion. I 2009 blev der således givet 38 miljøgodkendelser, mens der i 2007 og 2008 kun blev givet 8 - i alt.
Samtidig med kommunerenes overtagelse af området frra amterne blev der indført et nyt godkendelsessystem for landbrugs miljøforhold, når landmænd ændrer eller udvider deres bedrift, men det skete uden klare retningslinjer fra staten for, hvordan reglerne skulle fortolkes og administreres. For at gøre ondt værre var der også problemer med det elektroniske ansøgningssystem som Miljøstyrelsen oprettede. Endelig modtog kommunen ekstraordinært mange ansøgninger om godkendelser i 2007 - 2009.
Alt i alt betød det, at kommunen havde lange sagsbehandlingstider, og sagspuklen voksede. Der har derfor været stor politisk fokus på området.
Byrådet afsatte derfor 800.000 kr. til at komme sagspuklen til livs og en lang række sager blev sendt til eksterne konsulenter. Dette viste sig desværre ikke at give kortere sagsbehandlingstider. Byrådet besluttede derfor at øge normeringen på området fra 1. januar 2009.
I første halvår af 2009 en række initiativer med det formål at øge produktiviteten og dermed nedsætte sagsbehandlingstiden. Et af initiativerne var, at kontakte Miljøstyrelsens rejsehold for at få analyseret kommunens administration af området.
Nye ansøgninger behandles af kommunen
Samtidig vedtog byrådet et nyt administrationsgrundlag for landbrug. Bl.a. blev det besluttet, at nye ansøgninger skulle behandles af kommunen selv og ikke sendes til eksterne konsulenter. Herved er den faglige kompetence til at behandle sagerne blevet opbygget i kommunen, og det har været muligt at lægge et mere ensartet niveau i sagerne. De tiltag, der var sat i værk, matchede samtidig konklusionen i rejseholdets analyse.
Der har siden det nye godkendelsessystem trådte i kraft ved kommunalreformen været stor fokus på landbrugsområdet fra mange kredse. Med den nye praksis og de nye tiltag på området vil Rebild Kommune overholde de tidsfrister, der er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforbund.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.