RANDERS: Særligt målet om at skabe globale partnerskaber er i fokus i Randers Millennium-projektet. Indtil nu har Randers Millennium fokuseret på at skabe relationer mellem virksomheder i Danmark og Uganda. På et møde tirsdag blev anden del af projektet skudt i gang - det mellemfolkelige samarbejde.
Mødet var arrangeret af Randers Kommunes Erhvervs- og udviklingsafdeling og havde overskriften: Turen går til en mindre skæv verden. På mødet deltog både privatpersoner og folk fra virksomheder og organisationer. Flere af deltagerne var mødt frem med forslag og ideer til forskellige måder at skabe mellemfolkeligt samarbejde på.
En af deltagerne på mødet, Edward Broadbridge, der har undervist i engelsk og religion på Paderup Gymnasium i 27 år, foreslog bl.a. at etablere samarbejde mellem skoler i Randers og i Mbale, der er Randers ugandiske partnerskabsby. Solveig Sandberg, der er koordinator for dansetruppen African Footprint, kunne fortælle, at der arbejdes med at stifte en støtteforening i Randers for African Footprint, der i øvrigt kommer på besøg i Randers til sommer med deres danseshow.
På mødet blev der diskuteret en række muligheder for samarbejde både på børne- og kulturområdet samt inden for arbejdsmarked og foreningslivet, og ideerne begrænsede sig ikke kun til samarbejde med Uganda. Således fortalte Judith Østergaard fra Soroptimist International Randers om et projekt til rensning af drikkevand som foreningen er gået ind i sammen med opfinderen af rensningssystemet. Det skal i første omgang tages i brug i Kenya, men kan også være relevant for andre lande.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.