RANDERS: Igen i år blev det det smalle omkonstitueringsflertal bestående af borgmesterpartiet Venstre sammen med Dansk Folkeparti, der trak Randers' budgetaftale hjem med 16 mandater mod 15.
Socialdemokratiet, Beboerlisten, De Konservative, De Radikale, SF og Velfærdslisten står udenfor, mens begge fløje tilsyneladende blot venter på, om KV17 kan lufte ud i det betændte samarbejdsklima.
Aftalen tilgodeser ellers et af stridspunkterne i byrådet ved at annullere en besparelse på 39 mio. kr. på skoleområdet, en af efterdønningerne af en omstridt skolestrukturændring som Socialdemokratiet i øvrigt var en del af. Men det var før to S-medlemmer sprang til V, så V og DF fik flertal alene.
I det hele taget er der ingen besparelser i 2018-budgettet, men i stedet en række udvidelser på velfærdsområderne så kommunen bliver gearet til at passere et indbyggertal på 100.000, hvilket forventes at ske i 2020. På anlægssiden er der næsten 400 mio. kr. til skoleforbedringer, bygningsvedligehold og energibesparende foranstaltninger fordelt over hele budgetperioden foruden 35 mio. kr. til arbejdet med byudviklingsprojektet Byen til Vandet.
Endelig er der budgetlagt en nedsættelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme med to gange 0,5 promillepoint, men først i 2020 og 2021 når det nye byråd har overtaget ansvaret. Den nuværende dækningsafgift har siden 2014 ligget på 4,5 promille.
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.