dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Radikale kræver bred midterregering

Det ny Radikale Venstre lægger op til en omfattende reform af det offentlige. Reformen skal bygge på tillid til de ansatte
15. JUN 2007 11.50
Det nye Radikale Venstre lægger op til en midterregering uden Dansk Folkeparti. Det slog den nykårede gruppeformand, Margrethe Vestager, fast på et pressemøde i Dansk Designcenter.

På pressemødet takkede hun Marianne Jelved for hendes indsats, som leder, igennem næsten to årtier.
Marianne Jelved er en statsmand, der har bragt Det Radikale Venstre i en meget stærk position, sagde Margrethe Vestager og konstaterede, at dansk politik er i opbrud og at blokpolitikken tør.

Udover større indsats indenfor miljø, klima og økosystemet pegede Margrethe Vestager på, at der er behov for en reform af den offentlige sektor.

- Det skal være en reform, der bygger på tillid til de ansatte og som giver borgerne det, de har behov for, sagde Margrethe Vestager og efterlyste også en mere human integrationspolitik.

- Regeringen kan allerede nu selv afskaffe blokpolitikken, sagde Margrethe Vestager og pegede blandt andet på en reform af skattesystemet og miljøområdet.

Margrethe Vestager understregede, at hun ønsker en midterregering, der er uafhængig af Dansk Folkeparti.

Margrethe Vestager er gift med Thomas Jensen og mor til tre piger.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/radikale-kraever-bred-midterregering

GDPR