Psykologhjælp til gymnasieelever sejler

Af Tora Alder Schulz, [email protected]

Behovet for psykologhjælp til landets gymnasieelever er tilsyneladende blevet så stort, at Rektorforeningen vil have kommuner og regioner til at hjælpe med at betale regningen. Ifølge Politiken er psykologsamtaler på landets gymnasier ligefrem mere reglen end undtagelsen.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at bede kommunerne om at betale for, at gymnasierne kan fastholde deres elever? Eller er samfundsgevinsten ved at fastholde eleverne i realiteten så stor, at finansieringen bør løftes i fællesskab?

Ifølge Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, oplever vi i disse år både en stigende gymnasiefrekvens og stigende ungdomsårgange. Han mener, at det både er glædeligt og en udfordring for gymnasierne, idet mange unge desværre har svært ved at klare det faglige niveau på gymnasiet og derfor har brug for ekstra hjælp. Det er en hjælp som i dag er ufinansieret:

- Før selvejet kunne gymnasierne bruge de kommunale skolepsykologer, men den ordning faldt bort, og der er i taxametertilskuddet ikke indregnet penge til det. Gymnasierne bruger derfor uddannelsespenge på psykologordninger, groft sagt, og det er både et moralsk og samfundsøkonomisk dilemma.

Psykologhjælp godt givet ud
Formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, mener, at kommunerne skal være med til at betale regningen, idet penge til psykologhjælp i gymnasiet er godt givet ud:

- Efter vores opfattelse er det en opgave, vi skal løfte i fællesskab og dermed ikke én, kommunerne alene skal pålægges at håndtere. Både regioner og staten bør bidrage. For bedre støtte til de unge vil give dem en bedre hverdag og dermed øge chancen for, at de gennemfører gymnasiet. Det vil være til gavn for både de unge og for samfundet som helhed, og dermed vil pengene til psykologbistand i gymnasiet være givet rigtig godt ud.

Uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF) er helt uenig og mener på ingen måde, at kommunerne skal være med til at betale regningen. Derimod handler det ifølge ham om, at alt for mange unge i dag tager en teoretisk uddannelse:

- Kommunerne skal overhovedet ikke betale for psykologhjælp. Det er jo ikke kommunernes skyld, at elever har det dårligt på gymnasiet, men skyldes det store optag af elever, hvoraf nogle ville have haft bedre af at få en anden slags og mere praktisk orienteret uddannelse.

De politiske idealer må ændres
Uddannelsesordfører Merete Riisager (LA) er enig i, at gymnasierne optager flere elever, end hvad der er fagligt hensigtsmæssigt. Hun peger desuden på, at det er vigtigt ikke at sygeliggøre ungdomslivet:

- Ungdomslivet kan være slidsomt, usikkert og krævende. Men usikkerhed, præstationsangst og identitetsskabelse hører til et normalt ungdomsliv og bør ikke sygeliggøres i en mærkværdig kobling mellem psykologisk vejledning og taxametersystemer.

Flere debattører peger på strukturelle politiske og samfundsmæssige problemer, som årsag til det stigende behov for psykologhjælp. Blandt andet fremhæver Arne Mikkelsen (SF), som er Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred, at de politiske idealer skal ændres:

- Lige så vigtigt er det at analysere den udvikling, som har nødvendiggjort, at sagen må på dagsordenen. Den politik, der strengt fremmer individualisme og tilsidesætter fællesskabet, skal ændres. Det forventer jeg, at den ny regering tager fat på!

Debatten fortsætter på AGORA.

Foto: http://www.flickr.com/photos/stuartpilbrow/with/3185876957/