Privathospitaler er ingen naturnødvendighed

Af Astrid Krag

I Danmark har vi et sundhedsvæsen, vi på mange måder kan være stolte af. Som en hjørnesten i det danske velfærdssamfund hviler vores sundhedsvæsen på princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Og det er befolket af sygeplejersker, læger, sosu-assistenter og mange andre, der hver dag arbejder hårdt og samvittighedsfuldt for at sikre alle patienter en ordentlig behandling.

Men det danske sundhedsvæsen er under pres. Danskerne lever kortere end borgerne i de fleste andre OECD-lande. En dansker lever f. eks. 2,5 år kortere end en svensker. Vender vi blikket indad, ser vi en stigende forskel i levetid mellem dem med en lang uddannelse og dem uden uddannelse. Den veluddannede 30-årige mand kan forvente at leve næsten fire år længere end den 30-årige mand, der aldrig har fået en uddannelse. Disse uligheder skal vi til livs!

Samtidig må vi se i øjnene, at den måde, pengene til sundhed er blevet brugt på de seneste år, langt fra har sikret tilstrækkelig høj kvalitet eller behandling til tiden i hele sundhedsvæsnet.

Store patientgrupper, som den medicinske og de psykiatriske, risikerer at blive udsat for ringe standard, når de skal behandles for deres sygdomme.

Vi står derfor i dag over for en række udfordringer på sundhedsområdet, som ikke bliver mindre af, at sundhedsudgifterne samtidig stiger, fordi flere patienter og flere sygdomme kan behandles.

Overflødiggør de private
Det er helt afgørende, at der bliver valgt og prioriteret rigtigt i de kommende år, hvis vi skal sikre sundhedsbehandling af høj kvalitet til alle og mindske uligheden i sundhed.

Den nye regering vil finde solidariske løsninger på udfordringerne. Vi mener, at et stærkt fælles sundhedsvæsen er og bliver den bedste garant for den fri og lige adgang til sundhed. Vi deler ikke den tidligere regerings stormende forelskelse i markedsgørelse og privathospitaler, som blev en dyr fornøjelse for skatteyderne i form af overbetalingssagen. Vi deler ikke den markedsfundamentalistiske tro på, at privathospitaler er en slags naturnødvendighed, hvis vi skal sikre bedre sundhed.

Derfor er det min ambition, at de offentlige hospitaler over en årrække kan styrkes så meget, at de overflødiggør de private.

Den nye regering vil stoppe VKO's snigende opgør med princippet om lige adgang til sundhedsydelser. Vi vil med andre ord væk fra skattefradrag for private sundhedsforsikringer. Fællesskabet betaler i øjeblikket for privilegier, som kun gavner nogle, mens pensionister, arbejdsløse og alle andre uden for arbejdsmarkedet intet får ud af det. Men offentlige penge til sundhed skal ikke bruges på at skabe A-og B-hold, og derfor skal fradraget for private sundhedsforsikringer afskaffes.

Den nye regering ønsker ikke, at det danske sundhedsvæsen skal nærme sig amerikanske tilstande, hvor de mest velhavende køber sig til den bedste behandling, mens resten af borgerne må leve med et B-tilbud. Der er heller ikke ligefrem noget, der tyder på, at dét system samlet set er billigere. Vi skal holde fast i vores skattefinansierede, offentligt funderede sundhedssystem, der sikrer alle ordentlig behandling!

Slut med sundhedslotteri
Vi vil med andre ord prioritere anderledes, end VKO gjorde; det fælles sundhedsvæsen skal styrkes og udvikles - ikke det modsatte. Og hvordan vil vi så gribe det an? Lad mig nævne nogle mål og principper, der vil være styrende for fremtidens sundhedspolitik i Danmark:

For det første vil en ny sundhedspolitik følge et princip om afbalancerede investeringer i sundhed, så alle tilgodeses samlet set. Det skal være slut med at lade nogle patientgrupper i stikken, når der investeres i højere kvalitet i sundhedsvæsenet. Behandling må aldrig blive et lotteri, hvor patienter på ét område kan få hjælp i verdensklasse, mens patienter på et andet må nøjes med en lav standard.

Konkret vil regeringen derfor bl. a. opprioritere det psykiatriske område, der lider under et efterslæb i forhold til andre områder. Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Vi vil indføre en udrednings-og behandlingsgaranti for psykiatriske sygdomme, så patienterne tilbydes en hurtig og effektiv udredning og behandling.

Første skridt i indsatsen på området bliver at sikre hurtigere hjælp til børn og unge, der rammes af psykiske lidelser, så de ikke får forværret deres tilstand og mister kontakten til familie, skole og venner.

Dyrere sukkerfix
For det andet vil vi sørge for, at forebyggelsen af sygdom gøres mere vidtrækkende, end tilfældet er i dag. En styrket indsats er en helt afgørende forudsætning for at løse udfordringerne med for få gode leveår og ulighed i sundhed.

Derfor skal forebyggelsesindsatsen udrustes med flere effektive virkemidler. Vi vil bl. a. forhøje afgifterne på cigaretter, øl, vin, fedt og andre usunde varer, så forbruget af dem mindskes. Og der skal igangsættes målrettede indsatser for udsatte, der ofte er i størst fare for at udvikle helbredsproblemer.

For det tredje vil vi sikre, at de mest alvorlige lidelser behandles hurtigere end mindre belastende lidelser. Den nuværende behandlingsgaranti giver samme ret til behandling inden for en måned, uanset hvor alvorlig en tilstand, der er tale om. Det har sikret kunder i butikken hos privathospitalerne, men også skrævvredet prioriteringen i sygehusvæsnet.

Derfor vil regeringen indføre en differentieret behandlingsgaranti, der giver sygehusene bedre mulighed for at prioritere de patienter, der har størst behov. Det er en solidarisk løsning, som sikrer, at dem med alvorlige sygdomme kan komme hurtigere til.

Gratis reagensglasbørn
For det fjerde vil regeringen så vidt muligt sikre gratis adgang til behandling. I den tidligere regering blev der flirtet heftigt med tanker om, at det skulle koste penge at gå til lægen - det kunne vi ikke drømme om. Tværtimod vil vi afskaffe den brugerbetaling på fertilitetsbehandling, som højrefløjen indførte i 2010. Det er absurd, at det skal koste penge for barnløse at forsøge at få børn - ikke mindst når vi som samfund faktisk har brug for, at danskerne får flere børn!

Endelig vil vi sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsnet. Unødvendige udgifter skal fjernes for at frigøre nye ressourcer til gavn for patienterne. For eksempel skal incitamenterne i sundhedsvæsenets økonomistyring kulegraves for at skabe klarhed over, om afregningen med de private sygehuse er rimelig. Ligesom vi skal have set på, hvordan sygehusene får incitament til at arbejde systematisk med at skabe bedre kvalitet i behandlingen, så vi undgår de mange fejl og genindlæggelser.

Gebyr på glemsomhed
Et andet ressourceproblem i dagens sundhedsvæsen er, at patienter udebliver fra behandlinger og undersøgelser uden på forhånd at melde afbud. Det er spild af både personalets tid, kostbar teknologi og operationsstuer - og hvis der var meldt afbud i tide, kunne andre patienter være kommet hurtigere til.

For at gøre patienterne lidt bedre til at huske deres aftaler med sundhedsvæsnet vil vi oprette et gebyr for udeblivelse uden afbud. Samtidig vil vi sørge for bedre information om behandlingstidspunkter via påmindelsesbreve og -sms'er, samt let adgang til at melde afbud i god tid, hvis man er forhindret.

Jeg har her nævnt nogle af de centrale initiativer, den nye regering vil sætte i værk for at sikre et løft af sundheden i Danmark. Det er løsninger med vægt på at sikre lige adgang til et godt sundhedssystem og konkrete forbedringer for alle danskere. Det handler om at skabe tryghed og livskvalitet for os alle sammen.

Det bliver ikke let at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre, for vi overtager en slunken statskasse. Men det kan lade sig gøre at få de mest presserende lidelser behandlet først, opprioritere de psykiatriske sygdomme og skabe mindre ulighed, hvis vi er villige til at prioritere og træffe modige valg.


Sundhedsminister Astrid Krag (SF)

Kronikken har også været bragt i dagbladet Information

Foto: http://www.flickr.com/photos/31477795@N05/with/4310028072/