Kommende undersøgelser:
Potentiel mulighed for lagring af COi Holbæks undergrund

Lagring af CO2 i undergrunden skal være en del af fremtidens klimaløsning. Nu skal undersøgelser vise, om Holbæk er et velegnet område.

HOLBÆK: Fra næste uge begynder arbejdet med seismiske undersøgelser i den sydvestlige del af Holbæk Kommune. Formålet er at få fastlagt om området – som også omfatter et endnu større område i Kalundborg Kommune og et mindre område ved Stenlille i Sorø Kommune – er egnet til lagring af CO2, oplyser sn.dk. Lagring af CO2 i undergrunden skal på sigt være en vigtig brik i at løse klimaforandringerne. 

Det er Geus, De nationale undersøgelser for Danmark og Grønland, der har ansvaret for projektet med undersøgelserne af, hvor der kunne være mulige lokaliteter til lagring af CO2.

– Der er gamle data, der viser, at der måske er et større potentiale for CO2-lagring i det pågældende område, og derfor skal man have kortlagt mulighederne, fortæller Tobias Mark Thomsen, landinspektør hos Cowi.

Første undersøgelser i Sorø

Tilbage i februar gik Gas Storage Denmark, Energinet og GEUS i gang med seismiske undersøgelser, som skulle afdække potentialet for CO2-lagring i undergrunden nær Stenlille i Sorø Kommune. 

Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø, udviste tidligere på året begejstring for, at området omkring Stenlille måske skulle vise sig at være egnet til lagring af CO2 i jorden og som et af de første steder i landet skulle afprøve den nye teknologi. 

At Stenlille kom i søgelyset, skyldtes den helt særlige undergrundsstruktur og det faktum, at Stenlille Gaslager, et af Danmarks i alt to gaslagre, i forvejen havde et detaljeret kendskab til undergrunden, som kunne danne basis for en realistisk vurdering af områdets potentiale.

En del af løsningen til at indfri klimamål

I juni 2020 blev klimaaftalen for energi og industri med videre fastlagt. Carbon Capture and Storage (CCS) skal være en brik i at opfylde Danmarks klimapolitiske mål. 

  • CO2-fangst og lagring – også kendt som CCS – er en teknologisk løsning, hvor man indfanger CO2 fra et sted, hvor den bliver udledt (fx fra betonindustri eller affaldsafbrændingsanlæg).
  • Herefter transporteres CO2’en via en rørledning ned til et reservoir i undergrunden ca. 1-3 km under jordens overflade, hvor det opbevares i naturligt forekommende luftlommer (porerum) i den omgivende bjergart.  (Kilde: Cowi)

Fremover skal det undersøges, hvor i landet undergrunden er velegnet til at rumme CO2-lagre.

rmn