Det er en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der peger på problemet: 'Evaluering af pædagogiske læreplaner i kommunalt perspektiv- mellem pædagogisk, administrativ og politisk praksis'.
En del kommuner samler ikke op på arbejdet med de pædagogiske læreplaner og videreformidler ikke resultaterne til politikerne. Og når kommunerne gør det, har det ofte fokus på de formelle aspekter - hvordan der arbejdes med planer - og ikke på indholdet - hvad får børnene ud af dette arbejde.
- Dels er dette et formelt problem, da loven stiller krav om en sådan opfølgning. Men det er også et problem, fordi en så stor viden om, hvad der rykker i pædagogisk arbejde, ikke gøres tilgængelig for den politiske debat, siger børne- og kulturchefernes formand Klaus Majgaard.
Det handler imidlertid ikke om, at kommunerne forsøger at unddrage sig denne vigtige opgave, mener han.
- Arbejdet med pædagogisk dokumentation har undergået en revolution inden for få år, og med ekstremt flotte resultater. Og vi mangler metoder til at udforme en dækkende og retvisende opsamling til politikerne.
35 kommunerne har i af regi af Kommunernes Landsforening arbejdet på at udvikle en kvalitetsrapport, som netop samler op på resultaterne af pædagogisk arbejde. Nu fortsætter udviklingsarbejdet i et samarbejde mellem KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet.
- Konklusionen på EVA's rapport må være, at det er helt afgørende, at det store fælles udviklingsprojekt lykkes. Vi skal kunne dokumentere den store værdi af dagtilbuddenes arbejde og skabe grundlag for, at politikerne kan sætte pejlemærker for udviklingen af området, siger Klaus Majgaard og slutter:
- Vi får brug for nye måder at afrapportere på, mundtlige såvel som skriftlige, så vi kan give et levende, rammende og autentisk billede af det vigtige arbejde, som foregår i dagtilbuddene.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.