VEJLE: Det faglige indhold i Vejle Havns studietur til Florida i marts 2015 var så lille, at turen reelt havde karakter af en turistrejse, og derfor er turen skattepligtig, skriver Vejle Amts Folkeblad. Det vurderer revisionsfirmaet BDO, som på vegne af Vejle Havn har undersøgt bestyrelsens rejser fra 2010 til 2015 for at komme med en skattemæssig vurdering af rejserne.
Turen til Florida kostede 290.000 kr., og det er altså de penge, deltagerne efter BDO's vurdering skal betale skat af, skriver Vejle Amts Folkeblad. Skattepligten rammer de havnebestyrelsesmedlemmer, der deltog i turen, nemlig Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), byrådsmedlemmerne Peder Hummelmose (V), Per Olesen (V), Leif Skov (S) og Christa Laursen (løsgænger) samt den daværende bestyrelsesformand Torkild Christensen (DF).
Udover bestyrelsen deltog også den daværende havnechef og to af havnens medarbejdere, men de var ifølge BDO med i kraft af deres stillinger og derfor ikke skattepligtige. Det samme gælder en kommunalt ansat jurist, der var med som sekretær for havnebestyrelsen. Derimod undgår Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen ikke at blive beskattet af turens værdi, vurderer BDO.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.