Planklagenævnet var for striks med sine klagefrister

RANDERS: Planklagenævnet har efter ombudsmandens mellemkomst nu ændret sin praksis, så en klagefrist bliver suspenderet, hvis en part eller andre med krav på særskilt underretning, ikke havde fået sådan en, oplyser ombudsmandsinstitutionen.

Det gjorde nævnet nemlig ikke førhen - og det blev en sag, da en borger henvendte sig i foråret 2020 til Randers Kommune og spurgte, hvorfor hun ikke var blevet partshørt i en sag, hun blev opmærksom på et år inde i forløbet.

I sommeren 2019 havde kommunen vedtaget en lokalplan, som gav mulighed for at opføre et solvarmeanlæg, herunder en flere meter høj akkumuleringstank, tæt på hendes ejendom.

Ny klagepraksis på plads

Kommunen havde ikke vurderet, at hun var part i sagen, så hun klagede til Planklagenævnet, der dog afviste klagen, fordi klagefristen var udløbet.

Nævnet mente, at klagefristen på fire uger skulle regnes fra offentliggørelsen af lokalplanen i sommeren 2019. Dermed fulgte nævnet ikke de almindelige forvaltningsretlige principper, hvor klagefristen suspenderes, hvis der viser sig en part eller andre med krav på særskilt underretning, som bare ikke har fået den.

Ombudsmanden begyndte at undersøge sagen, da naboen fra Randers også klagede hertil. Det har så fået nævnet til at genoverveje sin praksis, så nu løber klagefristen ikke, før parten har modtaget afgørelsen. Derudover suspenderes klagefristen, hvis klageren har haft krav på særskilt underretning, men ikke har fået det.