Persondataretten – nu og i fremtiden

Af Paul Hegedahl

Peter Blume:
'Persondataretten - nu og i fremtiden - databeskyttelsesretlige overvejelser';
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2010.
306 s., hft., 15,5 x 23 cm., litt.liste, stikordsreg.
Kr. 575,00 inkl. moms; medlemspris kr. 460,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-2154-5.

Spørgsmålet om, hvorledes man bedst regulerer adgangen til at anvende personoplysninger, samtidig med at borgernes personlige integritet og privatliv beskyttes vil altid være vedkommende og påtrængende. Ikke mindst den næsten uoverskuelige udvikling af informationsteknologien - og den måde, den undertiden bliver brugt på - medvirker til at samfundsopfattelser ændres - og diskuteres. Forfatteren, Peter Blume, skriver, at denne udvikling aktualiserer både spørgsmålstegn ved den eksisterende regulering og et behov for nye regler og ny praksis: 'Hvor stort dette behov egentlig er, afhænger som udgangspunkt af indretningen af den gældende regulering, hvor persondataloven og det almindelige databeskyttelsesdirektiv har hovedrollen med menneskeretskonventionen i rollen som baggrundsret. For at have en mening om det, der bør være, må man forstå det, som er.'

'En principiel Ret til Personlighedens Afsondrethed fra andre er derfor en grænseløs Umulighed. Der kan kun være Tale om at yde Individet Beskyttelse mod visse særlige Indgreb i hans Særeksistens' Fred, som efter de givne tekniske og kulturelle Forhold maa anses at gaa videre, end det normale Samliv kræver.'
- Alf Niels Christian Ross (1899 - 1979), (dr.jur. et phil)
i Tidsskrift for Rettsvitenskap 1932, p. 317

I sin introduktion til denne bog citerer Peter Blume ovennævnte udsagn fra den danske professor Alf Ross. Og han fortsætter med at beskrive, at 'Privacy: Today is tomorrow' var mottoet for den 31. internationale databeskyttelseskonference i Madrid i november 2009, hvor repræsentanter for alverdens datatilsyn mødtes. Og han fortsætter: 'Mottoer var hverken ledsaget af et udråbstegn eller et spørgsmålstegn. Det fremstod som et faktum. Det er dog usikkert, om opfattelsen af nutidens privatlivsbeskyttelse også er fremtidens, er et udtryk for en sandsynlig realitet, et håb, en vision eller en utopi eller ligefrem en illusion. Det er ligeledes usikkert, om der kan opnås enighed om, hvad mottoet overhovedet betyder, fordi privathed er et meget bredt og udflydende begreb, der ikke uden videre lader sig indkredse. Mottoet kan fremtræde statisk, men er det måske slet ikke.
  Under alle omstændigheder udgør dette motto en god indgangsvinkel til denne bog, der spredt over en række forskellige temaer søger at belyse grundtræk i den databeskyttelsesretlige eller persondataretlige regulering, hvorved, der etableres et fundament for en stillingtagen til behovet for ændringer til denne regulering. Fra nuet tænkes der fremtid. Perspektiverne er integrerede fordi et fokus på mulige forandringer øger forståelsen af den gældende regulering. Fra fremtid tænkes det nutidige.'

Formålet med bogen
Forfatterens overordnede formål med 'Persondataretten - nu og i fremtiden - databeskyttelsesretlige overvejelser' er at sætte fokus på behovet for ændring af de gældende regler - samtidig er målet også at fremhæve en række grundtræk ved disse regler, idet der på nogen punkter er tale om grundtræk, som undertiden bliver overset. Bogen handler derfor både om nuet og om fremtiden. F.eks. skriver forfatteren i det meget interessante afsnit i kapitel om 'Lidt regelhistorik', at den eksisterende regulering er blevet til under indtryk af den informationsteknologi, der var fremherskende i direktivets konciperingsperiode (1990-95), og at lovgivningen derfor til stadighed konfronteres med spørgsmålet om den målsætning er rigtig og om den kan reguleres i lyset af den teknologi, som nu, 15 år efter, er på dagsordenen. På dette område er 15 år meget lang tid. Og han fremhæver, at den grundlæggende tekst blev udformet, før internettet for alvor blev anvendt og blev en væsentlig ramme for brugen af persondata. Ligeledes spiller den internationale dimension en stadig større rolle.

Bogen sætter bl.a. særligt fokus på: Reguleringsformen, reguleringsstrukturen, personens rolle, den globale dimension, forholdet til informationsfriheden, de særlige teknologier, tilsyn og kontrol, håndhævelse. Forfatteren gør opmærksom på, at det ikke er hele det persondataretlige univers, der bliver belyst i bogen. Dette univers er stort og vidt forgrenet. Der er derfor foretaget et udvalg, som først og fremmest er orienteret mod det retlige mikroniveau med persondataloven i centrum. Orienteringspunktet, siger forfatteren, er rettet mod reguleringens kerne.

Bogens indhold
Ud over forord, introduktion samt litteraturliste og stikordsregister indeholder bogen 14 kapitler, hvor problemstillingen gås grundig igennem - skrevet i et vedkommende sprog

Kapitel 1. Det retlige univers

Kapitel 2. Reguleringsformen

Kapitel 3. Reguleringsstruktur

kapitel 4. Personens rolle

kapitel 5. Personoplysningen

Kapitel 6. De grundlæggende principper

Kapitel 7. Den globale dimension

Kapitel 8. Forholdet til informationsfriheden

Kapitel 9. De unge (og alle de andre) i de sociale netværk

Kapitel 10. De særlige teknologier

Kapitel 11. Tilsyn og kontrol

Kapitel 12. Håndhævelse

Kapitel 13. Databeskyttelsesrettens fremtid

Kapitel 14. Formidling af persondataret

Specielt om de unge - og behovet for nytænkning
I det - også - særdeles interessant kapitel 9 om de unges situation peger Peter Blume på, at mange unge er udsat for alvorlige misbrug af følsomme persondata på nettet. Og, siger han, 'under alle omstændigheder er der behov for, at der kan benyttes særlige reaktionsmidler på dette område. Selvom det på ingen måde er enestående i forhold til de voksne, er de unge særligt svage og lidet egnet til at varetage deres egen persondatabeskyttelse. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne gribe ind både effektivt og føleligt i forhold til krænkerne.' Og kapitlet sammenfattes således: 'Sammenfattende repræsenterer den vidtstrakte formidling af persondata på nettet en fundamental udfordring til det gældende persondataretlige regime. Dette gælder ikke mindst for formidlingen om og af unge, der er både skyldige og ofre. Selvom der måske fortsat også hos mange unge er en almindelig anerkendelse af de grundlæggende værdier bag de databeskyttelsesretlige regler, er det åbenbart, at disse har svigtet i et sådant omfang, at det ikke er muligt for datatilsynsmyndigheder med det foreliggende retsgrundlag at inddæmme denne praksis. Som fremhævet ovenfor betyder dette ikke, at persondataretten må opgives på dette område, men det aktualiserer et behov for nytænkning, der er løsrevet fra fortidens retlige dogmer.
  De vises sten er ikke fundet endnu, og det er endda ikke sikkert, at de blive fundet. Måske er svaret hovedsageligt omfattende information, der fører til selvregulering og selvdisciplin. Dette kan implicere, at persondataretten hovedsageligt får en støttefunktion ved at fremme forståelsen af generelle principper, der kan indgå i en almindeligt anerkendt adfærdskodeks på nettet. Måske er dette for naivt og blåøjet, og måske har mere traditionelle persondataretlige virkemidler fortsat en rolle at spille. Svaret blæser i vinden, der har udviklet sig til en storm, og snart bliver en orkan, hvis svaret ikke findes.
  Indtil videre må de unge i vid udstrækning være deres egne vogtere og støttes i denne opgave med solid og forståelig information om de farer, som specielt nettet medfører. På dette grundlag er håbet, at de unge danner en datakultur, der vel og helt naturligt ikke er den samme som de voksnes, men som alligevel sikrer en forsvarlig integritetsbeskyttelse. Håbet er, at de unge handler som mottoet for en irsk sikkerhedskampagne i 2008: - be creative, be yourself, but be in control.'

Om forfatteren
Peter Erik Blume (1950 -) er professor ved forskningsområdet, JUR Forskningscenterområdet, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor hans primære forsknings- og undervisningsgområder er persondataret og juridisk metode. Peter Blume er cand.jur. 1974, lic.jur. 1982 og dr.jur. 1989. Han har været og er medlem af en lang række faglige udvalg, bl.a. medlem af Datarådet. Peter Blume har skrevet en lang række bøger. I anledning af hans 60 års fødselsdag i år har en række kolleger i ind- og udland ønsket at hylde og takke ham med festskriftet ' Ret, informatik og samfund. Festskrift til Peter Blume'. Det er redigeret af Carsten Henrichsen, Jens Elo Rytter og Steen Rønsholdt og er netop udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. I omtalen af dette festskrift siges det: ' Festskriftets mange bidrag bærer vidne om, at Peter Blume er en person med en vidtstrakt berøringsflade til mange af retsvidenskabens institutioner og udøvere inden for en lang række retlige discipliner med hovedvægten på den offentlige ret og almindelig retsteori. Hans mangeårige indsats inden for forskning, undervisning og formidling på disse områder har vundet stor respekt. Ikke mindst den omfangsrige bibliografi vidner om en retsforsker med betydelig forskningsmæssig kapacitet.' Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Samfundets centrale råstof eller Databeskyttelsen begrænser friheden for at skabe frihed
I sin gennemgang af 'Det retlige univers' herunder forholdet mellem kollektiv og individuel interesse, understreget Peter Blume, at personoplysninger er det moderne informationssamfunds centrale råstof: 'Det har derfor stor betydning hvordan retssystemet regulerer adgangen til at anvende persondata. Dette er et kernespørgsmål i lex informatica. Det er svært at finde aktivitetsområder i samfundet, der ikke på den ene eller anden måde omfatter persondata. Dette er tilfældet i både den fysiske og den virtuelle verden. Der er derfor som udgangspunkt ikke tvivl om, at det er samfundsmæssigt ønskeligt og nødvendigt, at er muligheder for at anvende personoplysninger. Denne mulighed kan ikke blokeres. Dette er en kollektiv interesse, der er løsrevet fra det enkelte individ, og som er forbundet med behovet for samfundsmæssig udvikling og fremskridt.
- - - Personoplysninger repræsenterer det enkelte menneskes identitet, og det er ikke uden videre givet, at disse oplysninger bør være fuldt ud kendt på det samfundsmæssige niveau. I et demokratisk samfund kan den kollektive interesse ikke begrunde et behov for adgang til hele denne viden eller fri adgang til at bruge denne viden. Under et tilknyttet perspektiv er det i vores del af verden naturligt, at en person ikke bliver betragtet blot som en del af samfundet, men også som et individ i dets egen ret. Individet har en selvstændig tilværelse. Det er en konsekvens af denne indfaldsvinkel, at der er et behov for regulering af brugen af personoplysninger, således at de ikke kan bruges frit af andre personer og kollektive enheder.
- - - Databeskyttelsen er således båret af tre hovedinteresser, der i den praktiske regulering bliver forsøgt afvejet, og som i det hele taget ikke udgør absolutte modsætninger. Disse interesser er individets interesse i integritetsbeskyttelse, samfundets og dermed også samtlige individers interesse i at persondata nyttiggøres til legitime formål, og at brugernes (de såkaldte dataansvarlige) interesse i gode vilkår for at kunne foretage behandlingen med henblik på disse formål. Reguleringsopgaven består i at finde en modus, der tager alle tre interesser i betragtning og afvejer dem på en sådan måde, at de persondataretlige regler bliver velfungerende i forhold til daglig praksis. En modus, der bæres af konsensus, er det næppe muligt at opnå, men hensyntagen til alle tre interesser er mulig.'

Denne bog vil i høj grad være med til at skabe klarhed om fremtiden for dette vigtige område - både her i landet og i forholdet til udlandet. Det er en bog, der givet er af stor interesse ikke alene for jurister, men for alle, der arbejder aktivt med samfundsudviklingen.