Patienterne skal ikke være politisk kastebold

Af regionspolitikerne Bent Hansen og Carl Holst

Derfor vil vi gerne opfordre vores partikolleger på Christiansborg og andre til at afstå for fristelsen til at gøre landets patienter til politiske kastebolde i den kommende valgkamp. Det er danskernes sundhed for vigtig til.
Netop derfor er det glædeligt at opleve, at angrebene på det regionale demokrati er stilnet af.

Det tager vi som et tegn på, at Folketinget har indset værdien af og fortsat går ind for, at danskerne skal have et sundhedsvæsen med størst mulig demokratisk indflydelse. Og at vi regionalt, skal tage ansvar for at løfte opgaven. Og det gør vi. Derfor har vi de sidste år hævet produktiviteten mere end stat, kommuner og flere private virksomheder.

Drop statslig og privat model
Sundhedsvæsenet udgør hele 25 procent af de offentlige udgifter. En fjerdedel af danskernes skattekroner bruges altså i sundhedsvæsenet, - det er rigtig mange penge.
Derfor er det også altafgørende, at danskerne har direkte indflydelse på, hvordan pengene bliver brugt og, at danskerne ved, hvem de kan stille til ansvar, hvis der opstår problemer.

Netop det sikrer landets regioner. Her har danskerne mulighed for direkte at vælge de personer, som har ansvaret for udviklingen af sundhedsvæsenet. Og her kan danskerne gå hen og stille deres folkevalgte til ansvar.
Det er to hensyn, som slet ikke er til stede i de sundhedsvæsener, der gennem tiderne er blevet fremført som alternativer til regionerne - nemlig en statslig eller privat styringsmodel.

Derfor vil vi gerne advare vore politiske kolleger imod begge dele.

Lad og begynde med en statsmodel for sundhedsområdet uden regionalt niveau. Den model vil betyde, at det er sundhedsministeren, som får ansvaret for sundhedsydelserne - både ydelsernes kvalitet, omfang, og serviceniveau.

Ufleksible løsninger
Umiddelbart kan det lyde besnærende at placere ansvaret ét sted. Men statsmodellen skaber distance til borgeren. Der er simpelthen for langt fra behandlingen af en patient på Aalborg Sygehus til gangene på Christiansborg. Samtidig har statslig styring i andre tilfælde langtfra vist sig at være nogen garanti for hverken bedre kvalitet eller økonomisk ansvarlighed.

Sundhedsområdet er yderst komplekst, og i en statsmodel vil den ansvarlige minister hurtigt komme i en situation, hvor vedkommende skal tage stilling til en storm af enkeltspørgsmål. Det vil betyde, at sager, som i dag besluttes i en demokratisk proces af direkte valgte regionspolitikere, i stedet bliver behandlet af ministerens embedsmænd. Resultatet vil være øget bureaukrati og risiko for ufleksible løsninger.

Statsmodellen tager heller ikke hensyn til, at der - selv i et lille land som Danmark - er store geografiske og demografiske forskelle. Kendskab til forskellene er en vigtig forudsætning i den løbende planlægning af sygehusområdet. I dag indgår regionale og lokale afvejninger mellem kvalitet, effektivitet og udbud af ydelser i beslutninger på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. i forhold til samling af lægelige specialer på større sygehuse, placering af skadestuer og tilrettelæggelse af akutberedskab.

Risiko for politisk fnidder
Det er svært at forestille sig, hvordan man på Christiansborg kan tage stilling til brug af lægehelikoptere i området omkring Vadehavet eller behovet for nye modeller for lægehuse i Maribo, uden at det ender i politisk fnidder.

Vi tør godt sige det lige ud. Lander beslutninger om ændringer i sygehusstrukturen eller brugen af nye behandlingsmetoder på ministerens bord eller i Folketinget, risikerer danskernes sundhed at blive sat under pres på grund af partipolitisk stemmefiskeri. Og hvis enkeltsager, der muligvis kun har betydning lokalt, behandles nationalt, kan det medføre unødvendige landsdækkende initiativer og direkte forkert brug af danskernes skattekroner.

Ud over statsmodellen har politikere hen over sommeren også foreslået en bestyrelsesmodel som erstatning for regionerne. Ideen indebærer en privatiseret styringsmodel, hvor styringen af sundhedsvæsenet er lagt hos regionale bestyrelser. Det er f.eks. foreslået, at bestyrelsesmedlemmerne kan være eksperter, personer fra erhvervslivet eller kommunale repræsentanter. Her er hovedproblemet, at borgerne fralægger sig muligheden for at være med til at bestemme, hvad deres egne penge skal bruges til.

Norske budgetoverskridelser
I bestyrelsesmodellen er der ingen, borgerne kan stille til ansvar for beslutninger om prioriteringer på sundhedsområdet. Det er udemokratisk i et skattefinansieret sundhedssystem. I dag er borgernes demokratiske indflydelse med til at sikre den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Ser vi på erfaringer fra andre lande, så har en privatiseret bestyrelsesmodel vist sig at kunne blive et dyrt bekendtskab. I Norge blev der i 2002 indført professionelle bestyrelser. Erfaringerne herfra viser, at bestyrelser ikke formår at prioritere og løfte det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet. Resultatet har i perioden 2002 til 2008 været massive budgetoverskridelser på 25 milliarder norske kroner. Årsagen er, at ikke-folkevalgte ikke har et stærkt nok incitament til at træffe ubehagelige beslutninger om besparelser. Derfor har man i Norge ikke foretaget de nødvendige prioriteringer og tilpasninger af sundhedsvæsenet.

Det danske sundhedsvæsen står lige nu overfor en kæmpe prioriteringsopgave. Det gør vi blandt andet på grund af den økonomiske krise, stigende forventninger til behandlinger og aldrende befolkning. Derfor skal danskerne have den bedste og mest direkte mulighed for at vælge og fravælge de politikere, som er ansvarlig for sundhedsområdet. Det sikres bedst gennem det direkte regionale demokrati, som vi har i dag.

 
Bent Hansen (S) og Carl Holst (V), formand og næstformand i Danske Regioner

 Kronikken har tidligere været bragt i dagbladet Politiken