dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Både patienter, pårørende og selv fagpersonale slår ofte tegn på demens hen som "almindelig alderdomssvækkelse".
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Patienter med demens opdages alt for sent

Symptomer på demens slås ofte hen som almindelig alderdomssvækkelse og ignoreres som en dødelig hjernesygdom, der kræver tidlig hjælp.
9. OKT 2025 15.38

Hos over halvdelen af patienterne med demens er sygdommen fremskreden, før de første gang får diagnosen. Både patienter og pårørende går dermed glip af vigtig støtte og behandling, som ellers kunne have haft stor betydning for forløbet.

Det viser en rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

For første gang rundede antallet af demente i 2024 10.000 udredninger for demens. 10.803 mennesker blev udredt. Det er en stigning på 26 procent siden 2016.

Sygdommen sætter ofte tunge aftryk på patientens dagligdag og i høj grad også på familiens.

- Hvis man har demens i moderat grad, har man brug for hjælp til at klare sig til at gå i bad, købe ind og lave mad. Bor man alene, har man brug for tilsyn og hjælp til helt almindelig egenomsorg, siger Hanne Gottrup, formand for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens og overlæge i neurologi ved Aarhus Universitetshospital.

Indgroede misforståelser

Alligevel har 57 procent af patienterne demens i moderat til svær grad, før de første gang får diagnosen. Det viser årsrapporten fra kvalitetsdatabasen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

- Jeg undrer mig over, at vi ser patienterne så sent. At man kan have så mange symptomer fra hjernen, uden at nogen bliver bekymret. Men det handler i høj grad om vores opfattelse af, hvordan det er at blive gammel, siger Hanne Gottrup.

Hun mener, det bygger på indgroede misforståelser om alderdom.

- Man siger, at "han er nok lidt forkalket". Mange - både i befolkningen og blandt fagpersonale - tror, at glemsomhed og kognitive svigt er normalt for ældre. Men det er det ikke, siger hun.

Hanne Gottrup peger på, at alle kan glemme et navn. Men hvis man mister orienteringen eller ikke kan huske året, er det et faresignal.

- Sygdommen udvikler sig over mange år. Men man kommer for sent i gang, fordi patienten selv negligerer symptomerne. De pårørende mærker det måske, men synes, det er synd for patienten. Andre tror, at man alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Flere ældre betyder flere med demens 

Den største risikofaktor for at få demens er, at man bliver gammel. Så med stadigt flere ældre i befolkningen bliver der også flere demenspatienter. For 60-årige er det få procent, mens det hos de 90-årige er 15-20 procent.

- Jeg kunne ønske mig en kampagne med et skarpt budskab om, hvilke symptomer man skal kigge efter hos patienter med tidlig demens, siger Hanne Gottrup.

Hun peger som et eksempel på stroke-kampagnens "stræk - snak - smil". Der er lavet nye retningslinjer, så flere skal udredes af de praktiserende læger.

- Men tiden, fra man bliver henvist, til man får første besøg, er stigende. Kapaciteten kan bare ikke følge med behovet, siger Hanne Gottrup.

Anja Bihl-Nielsen er politisk chef i Alzheimerforeningen.

- Når folk først ender på ventelisterne, er de tit så syge, og familierne ofte så pressede, at et års ventetid er nærmest en katastrofe.

Ventetiden er dog ofte ikke den primære grund til en sen udredning.

- Demens er stadig tabuiseret. Mange skjuler deres symptomer og vægrer sig ved at gå til lægen. Det er ofte de pårørende, der til sidst får overtalt patienten til at opsøge lægen. Mange skal til egen læge mange gange med samme symptomer, før lægen opdager, hvad der er galt.

- Derfor har over halvdelen af patienterne moderat til svær demens, før de overhovedet får diagnosen. Det ville vi jo aldrig acceptere på et område som kræft.

Der er ny medicin på vej, der kan forsinke symptomerne. Men det kræver en tidlig diagnose for at få effekt.

 

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/patienter-med-demens-opdages-alt-for-sent

GDPR