Regionerne:
- Pas på med at dømme 'grådighed'

I aften kl. 20 og igen mandag 28. november skildrer Operation X på TV 2, - som det hedder - 'hvordan pengene til ekstremt dyre sociale anbringelser går til plattenslagere'. Vi har iden anledning modtaget et debatindlæg fra LOS-direktøren.

Af Geert Jørgensen

Det generelle tilsyn med opholdssteder og botilbud bør hurtigst muligt gøres centralt, hvis man vil undgå "sensationshistorier', som kun skader de børn, unge og voksne, som har brug for hjælp.

Lad det være sagt med det samme: Det vil aldrig være acceptabelt, hvis der er ledere af opholdssteder eller botilbud, som modtager penge fra de kommunale kasser, som ikke - krone for krone - kan dokumenteres at være til gavn for de udsatte børn og unge, som bostederne og opholdsstederne har påtaget sig et ansvar for.

Anledningen til denne klare tilkendegivelse er, at vi LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, er bekendt med, at TV2-programmet Operation X har planlagt to programmer, hvor der sættes fokus på økonomien hos nogle af de private opholdssteder og botilbud, specielt i relation til de såkaldte enkeltmandsprojekter. På jagt efter 'sociale købmænd', som det hedder i foromtalen til programmerne.

Pressen må forstå vilkårene
Det er både forståeligt og naturligt, at pressen har øje for disse ting. Dels er det en opgave, som skal udføres anstændigt og ansvarligt, dels er det store beløb, som de offentlige kasser betaler til private eller offentlige institutioner for at få løst denne opgave. Det kan i nogle tilfælde dreje sig om flere hundrede tusinde kroner pr. ung om måneden. På den anden side må pressen have forståelse for de vilkår, der adskiller drift af offentlige og private institutioner.

Pressen vil formentlig nemt kunne finde historier om de ofte store beløb, som kan fremstilles som sensationshistorier, da mange mennesker har svært ved at forstå, at det skal være så dyrt. Historier, som der måske ikke er dækning for, men som uretmæssigt 'stempler' det store flertal af ildsjæle, som driver opholdssteder og botilbud, og får dem til at stå tilbage i et meget lidt flatterende lys.

I tilfælde, hvor der er tale om kyniske, 'sociale købmænd', er det i alles interesse, at sådanne historier kommer frem. Det sociale arbejde i Danmark kan og skal ikke udføres af plattenslagere "med snabelen nede i de offentlige kasser", hverken på det faglige eller økonomiske plan. Men man skal være varsom med straks at dømme: Grådighed. Eller det, der er værre.

Når det handler om opholdssteder og bosteder er problemet imidlertid ikke nødvendigvis så enkelt, som det nemt kan fremstilles. De historier, som kan findes på området, kan nemlig nemt have baggrund i, hvordan det regelsystem, der gælder for, hvad der kan, skal, må og bør foretages på opholdssteder og botilbud, praktiseres. Og hvad der kan og skal betales for det.

103 forskellliger regelsæt
I dag er der 103 forskellige regelsæt for dette. Nemlig de regelsæt, der fastsættes og praktiseres i hver enkelt af landets 98 kommuner og fem regioner.

Det er de enkelte kommuner og regioner, der har det generelle tilsyn med disse institutioner. Det siger sig selv, at der så nemt opstår 103 forskellige normer for, hvad der er nødvendigt, rimeligt og rigtigt. Og hvad der må og skal betales for det.

I LOS er det erfaringen, at der er kommuner, der simpelt hen ikke har tilstrækkeligt kendskab til lovgivningen på området. Ligesom vi har set manglende vilje til at efterleve reglerne. Det er samtidig en kendsgerning, at der er kommuner, hvor de nødvendige kompetencer og den nødvendige erfaring til at vurdere disse sager, ikke er til stede. Det siger sig selv, at når kommunerne ud fra dette skal praktisere deres generelle tilsynspligt, så går det meget nemt galt. Det vil være meget få kommuner, der i denne opgave vil erkende, at de hverken har tilstrækkelig indsigt eller kompetence.

Til trods for at de private opholdssteder og botibud generelt er billigere end de offentlige, kan enhver journalist ved blot en smule research finde frem til historier, hvor noget ser meget dyrt ud ét sted i forhold til, hvad det koster andre steder, og hvor samfundet - det vil sige skatteborgerne - tilsyneladende bliver snydt, så vandet driver.

Børnene er sikre tabere
For de børn og unge, som har behov for hjælp og støtte, og som disse institutioner er til for, er det naturligvis katastrofalt. Hver gang pressen kan skabe en 'sensation' og 'afsløre' sociale købmænd og fortælle, at skatteborgernes bidrag til at samfundet påtager sig et ansvar for udsatte børn og unge koster så meget i en kommune, men så lidt i en anden, skabes der usikkerhed om disse børns liv og hverdag.

Hver gang sådanne sensationshistorier får lov til at rulle, er der én sikker taber. Nemlig det barn eller den unge, som har brug for samfundets hjælp.
Man kan sige, at netop det skulle lederne af opholdsstederne og botilbuddene være de første til at indse. Det er min sikre overbevisning, at det gør de også.

Lige så sikker er jeg på, at langt de fleste af disse 'sensationer' aldrig ville opstå, hvis der blev indført et statsligt, generelt tilsyn med opholdssteder og bosteder, således at reglerne ikke gradbøjes og forvaltes på 103 forskellige måder.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få flyttet denne tilsynsopgave fra de enkelte kommuner til et samlet, statsligt tilsyn. Samtidig kunne man give dette tilsyn opgaven med også at føre tilsyn med de offentlige institutioner.


Direktør for LOS, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Geert Jørgensen



TV 2 skriver om Operation X-programmerne:
Sociale købmænd har opdaget et tag-selv-bord hos kommunerne, hvor skatteborgernes penge går til at fore ejere af privatejede bosteders lommer.

I to nye 'Operation X'-programmer kan du se, hvordan pengene til ekstremt dyre sociale anbringelser går til plattenslagere.

Hvert år bruger de danske kommuner milliarder af kroner på anbringelser af samfundets mest omsorgs- og overvågningskrævende borgere.

Pengene går til private opholdssteder, hvor en anbringelse kan koste helt op til fem millioner kroner om året - fordi visse personer kræver fuld mandsopdækning af to pædagoger.

Men flere private opholdssteder har fundet ud af at snyde med bemandingen, uden at de betalende kommuner opdager det. De mange penge, der skulle gå til pædagoglønninger, ryger i stedet direkte i lommerne på ejerne af de private firmaer.

Udover at dræne de i forvejen slunkne pengekasser i landets kommuner og bedrage de danske skatteborgere - så fører de private opholdssteders snyd med udgifterne til krævende borgere også til farlige svigt ude på opholdsstederne.

Stedernes pædagogiske arbejdere overlades nemlig ofte underbemandede sammen med udadreagerende og potentielt farlige anbragte.

I de to udgaver af 'Operation X' fortæller både de anbragte og de ansatte på bostederne, hvilke konsekvenser det har, når de mange penge der er afsat til deres projekter, ikke bliver brugt til det, de er udbetalt til.

Se 'Operation X' afsløre sociale bedragere mandag d. 21. november kl. 20.00 og mandag d. 28. november kl. 20.00 på TV 2