
Efteråret skulle have budt på landsmøder for flere partier. Nu er planen en anden. Mens Venstre og Konservative aflyser den fysiske del af landsmøderne, udskyder Socialdemokratiet datoen for deres.
Det skyldes bl.a. at statsminister Mette Frederiksen (S) dagen inden partiets stormøde kommer hjem fra et topmøde i Bruxelles, og derfor bør gå i isolation og blive testet for coronavirus. Der er ikke en ny dato for landsmødet endnu.
Socialdemokratiets og De Konservatives landsmøde var begge planlagt til den 26. september i henholdsvis Aalborg og Herning.
Mødet rykker online
De Konservative har i modsætning til regeringspartiet besluttet, at partiets landsmøde stadig afholdes den pågældende dato, men at det kommer til at foregå online.
- Vi var sådan set forberedt på at kunne afholde landsrådet også med et stort antal mennesker - op mod 500 med opdeling og så videre, men vi føler ikke, at det ville være passende nu, hvor vi har en regering, der siger, at vi skal aflyse bryllupper og skære ned på konfirmationer og private begivenheder, siger politisk ordfører Marcus Knuth (K).
Vil stadig møde medlemmerne
Det er allerede besluttet, at Venstres landsmøde ikke vil blive forsøgt flyttet, og at man derfor ser frem mod næste landsmøde i 2021, skriver Venstres partisekretær Christian Hüttemeier i en mail til Venstres medlemmer.
Landsmødet skulle være afholdt 3. oktober i Herning. Det er imidlertid blevet ændret på grund af den nuværende situation med corona. Men medlemmerne skal helst ikke snydes for en tale fra formand Jakob Ellemann-Jensen, siger politisk ordfører Sophie Løhde (V).
- Lige nu kigger vi på muligheden for, at Ellemann på en anden måde kan holde en tale til medlemmerne, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.