KRONIK: At K i Vesthimmerland nu protesterer mod kontrol- og papirvældet får en arbejdsmiljøkonsulent i Århus til at reflektere over dokumentationskrav, der koster sygefravær i spandevis
15. APR 2008 10.01
Vi har en såkaldt liberal regering med danmarksrekord i udstikkelse af nye regler og kontrolforanstaltninger. Selv gammelkommunisterne må være misundelige over, hvor gennemkontrolleret det er lykkedes at organisere et samfund. At K vil gøre op med dette, er fint, men de kunne jo starte med at stille sig selv hen foran spejlet.
Mantraer om udlicitering som vejen mod mere konkurrencedygtige ydelser får modsat effekt pga. måden, man ønsker sammenlignelighed på. Alt skal pindes ud i målbare enheder som skal kunne sammenlignes på tværs.
De forskellige institutioners performance skal kunne sammenlignes så borgerne skal kunne vælge den bedste. Samtidig vil handlekraftige politikere konstant udvise "lederskab" ved at udstikke nye regler og kontrolforanstaltninger overfor de offentlige institutioner.
Resultatet er logisk. Kravene til dokumentation vokser til størrelser, der koster sygefravær i spandevis. Dels fordi medarbejdere er mennesker, der ikke ønsker at blive fjernstyret i detaljen.
Dels fordi medarbejderne bruger en større og større del af tiden på ting, de i deres forestillinger om jobbet slet ikke forbandt dermed, og endelig fordi de ledelsesmæssige ressourcer, der er til rådighed, til stadighed bliver sparet ned på, samtidig med at de skal bruge flere og flere ressourcer på at fordøje og implementere nye udefrakommende tiltag. De har derfor stadig mindre tid til at være nærværende ledere og drage omsorg for deres ansatte.
Et opgør med regelstyring (og nedbringelse af sygefraværet) kræver et paradigmeskifte i den politiske styring. Væk med tankegangen om at alt skal kunne gøres målbart af hensyn udlicitering og sammenlignelighed.
Væk med dokumentationen for at Hansen og Jensen får nøjagtig den samme ydelse, og sværest af alt: Væk med tankegangen om at det er nødvendigt at udvise central politisk handlekraft med regelsætning og kontrolforanstaltninger mod gentagelsestilfælde, hver gang der er en institution, der laver en lille fejl.
Af Thomas Prahl (cand.merc)
Arbejdsmiljøkonsulent
Lokalcenter Nord, Århus
Mantraer om udlicitering som vejen mod mere konkurrencedygtige ydelser får modsat effekt pga. måden, man ønsker sammenlignelighed på. Alt skal pindes ud i målbare enheder som skal kunne sammenlignes på tværs.
De forskellige institutioners performance skal kunne sammenlignes så borgerne skal kunne vælge den bedste. Samtidig vil handlekraftige politikere konstant udvise "lederskab" ved at udstikke nye regler og kontrolforanstaltninger overfor de offentlige institutioner.
Resultatet er logisk. Kravene til dokumentation vokser til størrelser, der koster sygefravær i spandevis. Dels fordi medarbejdere er mennesker, der ikke ønsker at blive fjernstyret i detaljen.
Dels fordi medarbejderne bruger en større og større del af tiden på ting, de i deres forestillinger om jobbet slet ikke forbandt dermed, og endelig fordi de ledelsesmæssige ressourcer, der er til rådighed, til stadighed bliver sparet ned på, samtidig med at de skal bruge flere og flere ressourcer på at fordøje og implementere nye udefrakommende tiltag. De har derfor stadig mindre tid til at være nærværende ledere og drage omsorg for deres ansatte.
Et opgør med regelstyring (og nedbringelse af sygefraværet) kræver et paradigmeskifte i den politiske styring. Væk med tankegangen om at alt skal kunne gøres målbart af hensyn udlicitering og sammenlignelighed.
Væk med dokumentationen for at Hansen og Jensen får nøjagtig den samme ydelse, og sværest af alt: Væk med tankegangen om at det er nødvendigt at udvise central politisk handlekraft med regelsætning og kontrolforanstaltninger mod gentagelsestilfælde, hver gang der er en institution, der laver en lille fejl.
Af Thomas Prahl (cand.merc)
Arbejdsmiljøkonsulent
Lokalcenter Nord, Århus
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
