
VIBORG: Når Søren Pape Poulsen, på et tidspunkt formelt vælger at trække sig som borgmester i Viborg, så har han ret til at inkassere omkring 415.000 kroner i aftrædelsesgodtgørelse - eller såkaldt 'efterløn'. Det oplyser Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune til Ritzau.
Som borgmester i landets niende største kommune tjener Søren Pape Poulsen 830.000 kroner om året, eller godt 69.000 kroner om måneden. Og fordi han har været borgmester i omkring fire år, så har han optjent ret til seks måneders løn efter sin fratrædelse.
Søren Pape Poulsen har som bekendt selv valgt at forlade sin borgmesterpost til fordel for at stå i spidsen for Det Konservative Folkeparti, men det ændrer ikke ved hans ret til efterløn, understreger byrådssekretariatet.
Sidste arbejdsdag er ikke fastlagt
Det er endnu uvist, hvornår De Konservatives leder formelt vælger at trække sig. Ifølge partiet vil det 'formentlig' ske, når Søren Pape Poulsen - efter alt at dømme - bliver valgt som partiets formand på partiets landsråd i slutningen af september.
Der er dog også en mulighed for at vinke farvel til borgmesterstolen på et byrådsmøde i begyndelsen af september.
Torsdag blev Søren Pape Poulsen valgt som De Konservatives politiske leder - en post, som ikke indebærer honorar. Det gør til gengæld posten som partiformand, men den kasket kan Pape som nævnt tidligst tage på i slutningen af september.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.