VIBORG: Som i mange andre kommuner giver forslag om besparelser også i Viborg Kommune anledning til bekymring om næste års lovmæssige indførelse af minimumsnormering i daginstitutionerne. I et brev til borgmester Ulrik Wilbek (V) skriver Bupl-formanden i Midt- og Vestjylland, at medlemmerne i Viborg er utrygge, fordi spareforslag svirrer i luften, skriver Viborg Folkeblad.
Ifølge avisen forventes Børne- og ungdomsudvalget på et møde i juni at drøfte sagen. Bupl-formanden Ivan Holck Jensen skriver i brevet, at flere medlemmer har henvendt sig til fagforeningen, fordi de på møder med embedsmænd er blevet præsenteret for diverse spareforslag, og videre:
"I forhold til minimumsnormeringerne undrer det mig, at området selv skal finansiere dette, når det er lovmæssigt bestemt. Hvorfor er Viborg Kommune ikke modig og tilfører de nødvendige ressourcer til området? Hvorfor udfordrer Viborg Kommune ikke budgetloven og serviceloftet? Jeg vil gerne opfordre til, at Viborg Kommune igen vil i førertrøjen, og så skal vi nok bakke op", skriver han i brevet til borgmesteren.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.