– Jeg forventer, at vi er klar til at nedsætte den uafhængige tredjepart lige efter pinse, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den uafhængige tredjepart skal give sin vurdering af, om de to åbne dokumentformater kan "tale sammen", og om der kan sikres reel valgfrihed for borgere og virksomheder i kommunikationen med det offentlige.
– Vi holder naturligvis fast i den køreplan, som er indeholdt i konklusionspapiret og i den efterfølgende aftale med KL og Danske Regioner. Her er det slået fast, at de politiske drøftelser om obligatoriske dokumentformater efter 1. juli 2009 skal tage udgangspunkt i en vurdering fra den uafhængige tredjepart, siger Helge Sander.
Folketingets partier har endvidere aftalt, at der særskilt udarbejdes en vurdering af konkurrencen inden for softwareprodukter, der anvender de to åbne dokumentformater, samt konsekvenserne ved manglende såkaldt interoperabilitet.
– Der har været et bredt ønske om at få et bedre kendskab til konkurrencen mellem de kontorsoftwareprodukter, der konkret anvender de standarder, som vi har sat på prøve frem til 1. juli 2009, siger Helge Sander.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.