dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Thomas Lekfeldt + Liselotte Sabroe, Scanpix Ritzau.

Overborgmester kræver loft over udligning

Kritik af udligningsforslag fra København og Høje-Taastrup
22. FEB 2018 10.24

Der må være en grænse for, hvor hårdt en kommune rammes, når den kommunale udligning ændres. Derfor bør regeringen lægge loft over regningen for enkelte kommuner, mener Københavns overborgmester Frank Jensen (S). 

Onsdag modtog økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) rapporten om reform af udligningen.

- Jeg ser det som en bunden opgave at få rettet op på de skævheder, der er i dag i den økonomiske udligning mellem kommunerne, sagde han i den forbindelse i en kommentar.

Årligt omfordeles omkring 17 mia. kr., og heraf skal København årligt betale mellem 634 mio. kr. og 884 mio. kr., påpeger overborgmesteren.

- København er solidarisk med resten af landet. Og vi deler gerne velstand, når det går godt i København. Men det her er helt urimeligt og udtryk for en særlig trang til at straffe København og københavnerne, siger Frank Jensen.

Også Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) er kritisk overfor rapportens forslag til ændring af udligningssystemet.

'Det ser ikke godt ud for hverken Høje-Taastrup eller for hovedstadsområdet som helhed. Høje-Taastrup står til at tabe mellem 32 mio og 77 mio kr OM ÅRET. Hovedstadsområdet som helhed taber mellem 525 mio og 1055 mio. kr.', skriver han på Facebook om rapportens fem forslag til udligningsmodeller.

'Hvor blev de modeller af, hvor vi skruer lidt ned for pengestrømmen mod Vest?' spørger han. 

Ritzau / mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/overborgmester-kraever-loft-over-udligning

GDPR