Udligningsordningerne mellem kommunerne er i sig selv en varm kartoffel, og spørgsmålet om ændringer af dem er det om muligt endnu mere. Onsdag afleverede et Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriets en rapport om netop sidstnævnte.
Rapporten oplister fem forskellige modeller for hvordan udligningen mellem kommunerne kan indrettes, og mens kommunerne selv først og fremmest ser på slutsummen for hver deres eget vedkommende, så bygger rapportens forslag på analyser af forskellige økonomiske kriterier, som så lidenskabsløst summer op til plus eller minus for den enkelte kommune.
Det overordnede formål er at gøre byrdefordelingen mellem kommunerne så retfærdig som muligt, især med henblik på at imødegå utilsigtede konsekvenser af refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2016. Til den ende har Finansieringsudvalget analyseret
- regionale og strukturelle elementer i udligningen,
- udgiftsbehov og udviklingen i overførsler,
- risikofaktorer for offentlig forsørgelse, og
- kriterier og kommunale udgiftsbehov.
Det hele er udmøntet i fem løsningsmodeller, der hver afvejer forskellige hensyn:
- Model 1 kalder udvalget en 'basismodel', idet den først og fremmest er designet til at fjerne utilsigtede effekter af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fra 2016. Modellen rummer desuden en forbedret opgørelse af udgiftsbehov, og udlændingeudligningen nedjusteres til ca. 50 pct. af det nuværende volumen.
- Model 2 er en udvidelse af model 1, idet den gør det hidtidige beskæftigelsestilskud til en del af den generelle udligning. Altså et nyt udgiftsområde inddraget, og det betyder at opgørelsen af udgiftsbehovet skal tage højde for dette.
- Model 3 er endnu en udvidelse, idet der oveni de ekstra elementer fra model 2 kommer et 'strukturelt kriterium', der afspejler særlige udfordringer i især yderkommuner. Et kriterium der er indrettet på at imødegå tab for visse kommuner ved en omlægning af beskæftigelsestilskuddet.
- Model 4 er en variant af model 3, med en mindre nednedjustering af udlændingeudligningen end de tre første modeller. Model 4 er indrettet på at begrænse tabet for kommuner, der i dag har høje tilskud fra udlændingeudligningen.
- Model 5 er endnu en variant af model 3, målrettet kommuner med højt strukturelt underskud. Model 5 er indrettet på at begrænse det tab som især bykommuner ellers ville få med model 3.
Overordnet gør Finansieringsudvalget opmærksom på, at de opgjorte udgiftsbehov i alle foreslåede modeller 'har en sammenhæng til de faktiske udgifter, som ikke afviger væsentligt fra det eksisterende system'.
Udvalget bemærker tillige, at det har 'haft fokus på at stabilisere systemet, således at enkeltkommuner ikke fra år til år oplever uhensigtsmæssigt store variationer i udligningstilskuddet'.
Hvad slutfacit for de enkelte kommuner bliver for hver af de fem modeller opstilles i rapporten i en række tabeller, der er for omfangsrige til at gengive her. De kan ses i rapporten i tabellerne 9.1.1 til 9.1.5 på side 243-257.
Læs eller download rapporten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
