Over tusind tilmeldte i corona-jobbank på ét døgn

KORT NYT17. MAR 2020 12.55
TEMA: Corona

NORDJYLLAND: Mange borgere strømmer til for at tilbyde deres hjælp i Region Nordjylland under coronakrisen. En nyoprettet jobbank har på bare ét døgn fået 1.283 tilmeldte borgere, der nu står klar, hvis sundhedsvæsnet får brug for det. 

Borgere fra samtlige af de nordjyske kommuner har meldt sig til ordningen. Her tælles både studerende og pensionerede hos de tilmeldte. Blandt andet har 469 læge- eller sygeplejestuderende meldt sig til banken. Det er godt at se, at der er så mange tilmeldte med brugbare kompetencer, mener Ulla Astman (V), der er regionrådsformand.

De tilmeldte vil blive kontaktet, hvis der opstår mangel på arbejdskraft, hvorefter de vil blive klædt på til at kunne håndtere opgaverne. For arbejdet vil de blive betalt overenskomstmæssig løn.  Hver region har oprettet en corona-jobbank, som alle melder om mange borgere, der tilbyder deres hjælp. 

jeg

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt