Ordentligt skolemåltid - nu mod forældrebetaling

KØBENHAVN: Gasværksvejens skole er en blandt flere danske folkeskoler med madordninger, hvor børnene er med i køkkenet for at lære at lave mad. Det koster penge, hvis børnene også vil spise maden, men det ser flere eksperter ikke noget problem i. Undervisningsministeren understreger, at det er op til hver enkelt kommune at bestemme sin egen løsning.

På Gasværksvejens Skole hjælper børnene til i køkkenet. Både for at lave mad, men også for at lære at lave mad. Formålet er at give børnene maddannelse og mod på at lave mad, samtidig med at der kommer varme og lækre frokostretter på bordene. Det skriver foodculture.dk.

- Madmod kommer i høj grad af at være med til at lave maden samtidig med, at det ligefrem er klassekammerater som maden skal præsenteres for, siger Herman Fagerlund, udlært kok og køkkenleder på Gasværksvejens skole.

- Vores måltider består af 90 pct. økologi og lægger vægt på at være veltillavet og veltilsmagt, ligesom retterne skal være varierede.

Skolen har fået 470.000 kr. i offentlig støtte til ordningen på skolen, der har eksisteret i fire år, hvilket er det faste beløb, skoler i Københavns Kommune kan få til at skabe en model som den på Gasværksvejens Skole. Dertil kommer forældrebetaling som varierer fra skole til skole. På Gasværksvejens skole betaler forældrene 20 kr. pr. måltid, hvoraf 10 kr. går til råvareindkøb og 10. kr. til administration, løn og lignende.

Alle børn på skolen skal hjælpe til i køkkenet i en uge om året i tre år i træk. Dermed er seks-otte elever med i køkkenet ad gangen, men det er frivilligt, om de vil melde sig til at betale for at få et måltid til daglig.

Københavns Madhus er begejstrede for ordningen
Tilgangen begejstrer Anne-Birgitte Agger, direktør i fonden Københavns Madhus, der har til formål at skabe en sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum.

- De her madordninger er banebrydende, og de er så populære, at de fælles måltider erstatter madpakkerne. I København, hvor vi har otte skoler med madskoleordninger og flere på vej, spiser mellem 60 og 95 pct. af eleverne madskolens mad - og det sker ved rigtige måltider, med kniv og gaffel, i spiserum og med den tid, der skal til. Ordningen skaber mere end bare mad, den skaber kultur, maddannelse og fællesskab. Jo flere der er med - jo bedre, siger Anne-Birgitte Agger.

Hun ser ikke noget forkert i, at maden ikke er gratis.

- For mig er der intet principielt forkert i, at forældrene betaler for skolemaden - som de i øvrigt gør for maden i daginstitutionerne. Det vigtigste er, at der er udligning og tilskud til de dårligst stillede. Jeg ville ønske, at man på det her område kunne kopiere børnemadloven. Det vigtigste for mig er, at vi begynder at finde ud af, hvordan de omtrent 800.000 skoleelever i Danmark får tilbud om skolemad. Jeg synes ganske enkelt, det er uholdbart, og at vi er alt for rigt et samfund til at spise eleverne af med det, vi gør i dag.

Minister: Hver enkelt kommune bestemmer selv
Børne-, undervisnings-, og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) slår fast, at kommunerne har frihed til at oprette skolemadsordninger, hvis de mener, det er en god løsning for dem, men vil ikke derudover komme ind på, om det er i orden at ordningen er brugerbetalt og om dispensationsordninger til lavindkomstgrupper kan komme på tale.

 - Sund mad er vigtig for elevernes indlæring, siger Ellen Trane Nørby til foodculture.dk og supplerer:

- Den længere skoledag giver skolerne god mulighed for at sætte fokus på sunde madvaner og madviden i faget madkundskab og i tværfaglige aktiviteter, for eksempel i form af skolemadsordninger, hvor børnene hjælper med at lave mad i køkkenet. Madlavning kan også bruges til at lære andre fag som matematik og natur/teknik.

Læs hele historien på foodculture.dk