
To organisationer med rod i de ikke-privilegerede dele af landet allierer sig nu i et tæt samarbejde. De to er netværket Oprør fra Udkanten og landforeningen Danmark på Vippen, der begge så dagens lys i 2014.
Hensigten med samarbejdet er styrke debatten om et Danmark i geografisk balance, oplyser de to organisationer, og konkret vil det give sig udslag i at de to fremover vil lave oplæg, konferencer, debatindlæg og analyser i fællesskab.
De to organisationer har ifølge sig selv hver deres kompetencer - Oprør fra Udkanten i det folkelige arbejde og det kulturelle, og Danmark på Vippen i forhold til det formelle og det produktive. Samarbejdet rummer ifølge næstformand Kim Ruberg fra Danmark på Vippen store muligheder og skal ifølge initiativtager Finn Slumstrup fra Oprør fra Udkanten sikre at de 'i fremtiden kan deltage så bredt som muligt i den offentlige samtale til gavn for udviklingen i hele Danmark'.
I første omgang vil Danmark på Vippen og Oprør fra Udkanten sammen sætte fokus på den geografiske fordeling af de statslige kulturmidler. En analyse vil blive offentliggjort i slutningen af maj.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.