
VORDINGBORG: Efter Mern-sagen, hvor et plejeforældrepar fik fængselsstraffe for 20 år med vold, vanrøgt og frihedsberøvelser af deres plejebørn, har Vordingborg Kommune fået gennemført et tilsyn efter nye retningslinier ved de 165 plejefamilier, der er bosat i kommunen.
Børne- og Familiechef Annika Hermansen beskriver, hvordan det generelle og driftsorienterede tilsyn betyder flere nyheder i kommunens måde at agere på: Der er først og fremmest et større fokus på plejefamiliens pædagogiske metoder og målsætninger.
Der er dukket enkelte familier op undervejs i processen, som kommunen ikke kendte til. Det sker, når en plejefamilie flytter til Vordingborg fra en anden kommune, som har glemt at give beskeden videre.
Årlige tilsyn
Derudover sender kommunen nu tilsynsrapporten til de anbringende kommuner - for at sikre en større sammenhæng med det konkrete tilsyn de anbringende kommuner udfører og evt. indlede en dialog, hvis der ikke ses sammenhæng mellem den oprindelige godkendelse for, hvad familien kan klare, og de børn, der bliver anbragt. Den sammenhæng har der stort set været i alle familier.
Der har også skullet indhentes nye straffe- og børneattester, f.eks. fordi plejefamiliens egne børn er blevet 18 år undervejs.
For at nå i mål med tilsynet har kommunen haft en privat aktør til at udføre en del af de planlagte tilsyn. Fremadrettet vil plejefamilierne få besøg af kommunen en gang om året.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.