
Af Kim Rosenkilde Nielsen, [email protected]
VORDINGBORG: Retten i Nykøbing-Falster har i dag dømt to plejeforældre henholdsvis 30 og 24 måneders fængsel i den såkaldte Mern-sag. Den 60-årige plejefar og hans 54-årige hustru skal herudover betale erstatning på mellem kr. 10.000 og 50.000 til de tidligere plejebørn. Den samlede erstatning løber op i kr. 210.000. Det skriver DR Nyheder.
Sagen, der drejer sig om misbrug af i alt ni plejebørn over en periode på 20 år, er blevet oprullet over fire måneder ved Retten i Nykøbing Falster og har kaldt på flere end 30 vidner. Plejeforældrene var tiltalt for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse mod plejebørnene.
Ved sidste uges procedure var der langt mellem forsvaret og anklageren. Mens forsvarsadvokat Hanne Ziebe krævede frifindelse, lød kravet fra anklageren på tre år og seks måneders fængsel.
Har strammet op
Ifølge forsvaren havde anklageren ignoreret psykologer, pædagoger og andre fagpersoners forklaringer om en god og kompetent plejefamilie, argumenterede forsvaret.
Anklager Michael Boolsen lagde i sin procedure tidligere på dagen også vægt på forklaringerne fra børnene, som uafhængigt af hinanden, er meget ens.
Vordingborg Kommune har afvist ikke at have levet op til sit ansvar med tilsyn med plejefamilien. Kommunen har dog valgt at stramme op på tilsynet med kommunens plejefamilier som en konsekvens af sagen.
Herudover har sagen pustet til en politisk diskussion, om hvor ansvaret for tilsyn med opholdssteder og anbragte børn bør placeres.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.