Om det daglige møde med mennesker, som oplever de værst tænkelige situationer

Af Paul Hegedahl

Kari Dyregrov og Atle Dyregrov (red.):
'Krisepsykologi i praksis',
oversat af Søren Søgaard fra 'Krisepsykologi i praksis' 2008;
Dansk Psykologisk Forlag, Virum 2009.
304 s., hft., 17 x 24 cm., litt.liste efter hvert kapitel, stikordsreg.
kr. 348,00 inkl. moms
ISBN 978-87-7706-583-5.

Krisepsykologi er et fagområde, som kun i lille grad er belyst fra et praktisk og erfaringsbaseret ståsted. I denne bog beskriver et antal forskere og praktikere fra Senter for Krisepsykologi deres arbejde. Det er erfarne mennesker med både national og i mange tilfælde international erfaring.

Målet med bogen
Bogen beskriver de mange områder, Senter for Krisepykologi arbejder på. Det er målet, at den på den måde kan formidle de erfaringer om praktisk krisepsykologi, som centerets medarbejdere har opsamlet gennem mange år. Det er håbet, at man kan finde en tilknytning til det offentlige hjælpeapparat, som gør, at de indsatsområder, man arbejder med, kan varetages endnu bedre, end de bliver i dag.

Redaktørerne skriver, at de har skabt noget, som, er de overbeviste om, er unikt i Skandinavien og Europa. De mange studiebesøg fra andre dele af verden kan tyde på det. Det er kombinationen af klinisk arbejde, undervisning og forskning, der betyder, at man kan bidrage til en god faglig udvikling. På Senter for Krisepyskologi ønsker man at forankre den faglige praksis i det daglige møde med mennesker, som oplever de værst tænkelige situationer - og samtidig bidrage til en systematisk vidensopbygning.

Det kliniske arbejde omfatter i særlig grad

• efterladte efter ulykker, selvmord, mord og pludselige sygdomme
• mennesker, som har oplevet voldtægt, røveri og tilfældig vold, og børn, som lever med vold i familien
• børn, som har mistet nære familiemedlemmer (uanset årsagen) og familier, som lever med en livstruende sygdom
• personale, som i deres arbejdssituation har oplevet store belastninger i forbindelse med arbejde under/efter ulykker, katastrofer og andre kritiske situationer og har brug for opfølgning
• organisationer og virksomheder, som har oplevet krise- og katastrofehændelser.

Centeret har bistået ved alle større nationale katastrofer i de seneste 20 år ved at tage hånd om de overlevende og/eller de pårørende og ved at organisere dette arbejde.

Bogens indhold
Ud over et særdeles interessant forord, som i virkeligheden er beretningen om historien, arbejdet og fremtidsplanerne for Senter for Krisepsykologi, Bergen, Norge, indeholder bogen 13 kapitler, som tilsammen bredt beskriver det krisepsykologiske arbejdsfelt både forskningsmæssigt og i form af beretninger fra livet:

1. Opbygning af kriseberedskaber i kommunalt regi.
af cand.psychol. Unni Heltne, specialist i klinisk psykologi
og sosiolog, dr. philos Kari Dyregrov

2. At give dødsbudskaber - rammer og fremgangsmåde
af dr.philos. Atle Dyregrov, specialist i klinisk psykologi og daglig leder af Senter for Krisepsykologi

3. At miste et barn - konsekvenser og hjælpetiltag
af dr.philos. Atle Dyregrov og dr.philos. Kari Dyregrov

4. Udfordringer ved social netværksstøtte efter pludselige dødsfald
af dr.philos. Kari Dyregrov

5. Organiseret kollegastøtte -erfaringer fra praksis
af cand. psychol. Jakob Inge Kristoffersen, specialist i klinisk psykologi

6. Kollektiv omsorg efter katastrofer. Erfaringer fra 'Sleipner'-ulykken
af dr.philos. Atle Dyregrov og cand. psychol. Marianne Straume,
specialist i klinisk psykologi

7. Organisering af hjælpeprogrammer efter internationale katastrofer
af specialpsykolog Rune Stuvland, daglig leder Senter for Traumepsykologi, Oslo

8. Ledelse under organisatoriske kriser
af cand.med. Odd H. Hellesøy, specialist i psykiatri

9. Børn, som lever med vold i familien
af cand. psychol. Magne Raundalen, specialist i klinisk psykologi

10. Hjernen, integrering og traumebehandling
af cand.psychol. Arne-Roar Blindheim, specialist i klinisk psykologi

11. Psykologisk støtte ved præsymptomatisk testning for genetiske sygdomme
af cand.psychol. Marianne Straume, specialist i klinisk psykologi
og cand.psychol. Elin Hordvik, specialist i klinisk psykologi

12. At have barnet i fokus. Som kliniker - sagkyndig - meddommer
- vejleder - terapeut
af cand.psychol. Elin Mæhle, specialist i klinisk psykologi

13. Hvordan påvirker det os at arbejde med kriser og katastrofer?
af cand.psychol. Elin Hordvik, specialist i klinisk psykologi

Opbygning af kriseberedskaber i kommunalt regi
Kapitel 1 gennemgår detaljeret og grundigt erfaringerne om opbygning af kriseberedskaber i kommunalt regi. En stor landsdækkende undersøgelse viser, at de norske kommuner, som har kriseteam, signifikant oftere har et mere bredspektret tilbud om psykosocial opfølgning, flere involverede erhvervsgrupper, hurtigere kontaktetablering, et generelt tilbud for børn, rådgivning for voksne i situationer med efterladte børn, hyppigere anvendelse af psykologer og en højere brugertilfredshed end de kommuner, som ikke havde kriseteam.

Hensigten med at have et kriseteam er, at kommunen får en drivende og fagligt overordnet instans med ansvar for varetagelsen af den psykosociale opfølgning efter kriser og katastrofer. Generelt anbefaler Senter for Krisepsykologi, at alle kommuner bør have deres egne kommunale, eventuelt interkommunale, kriseteam. Når et kriseteam er dannet, vil omsorgstilbuddet ikke være lige så sårbart, som hvis hele ansvaret hviler på en enkelt person. Faren for udbrændthed i arbejdet vil også blive mindre. Mandat og organisering af ledelsen vil afhænge af kommunens (eller kommunernes) størrelse, beliggenhed og tilgang til blandt andet faglige ressourcer.

Kapitlet gennemgår disse punkter

• Hvad er god krisehjælp, og hvem kan yde den?

• Udfordringer ved at lave en kriseplan, der fungerer
- hovedprincipper for rutiner - organisering
- hovedprincipper for rutiner - indhold
- hvilke hændelser skal udløse planen?
- hvem iværksætter planen?
- melderutiner
- tavshedspligt
- planlægning af tiltag - ideologi
- rutiner og demografi

• En model for skriftlige rutiner

• Evaluering af kriseplanen gennem et erfaringsseminar
- erfaringsseminaret

• Kriseteam
- mandat
- sammensætning
- interkommunale kriseteam
- udvidet kriseteam
- centralt kriseteam

• Opbygning og vedligeholdelse af kompetencer i kriseteamet

Om bogens redaktører
Dr.philos. Atle Dyregrov er specialist i klinisk psykologi og daglig leder af Senter for Krisepsykologi. Han blev uddannet som psykolog i 1980 og var en af grundlæggerne af Senter for Krisepsykologi, som han har været leder af næsten siden starten i 1987. Tidligere arbejdede Atle Dyregrov på Barneklinikken, Haukeland Sykehus, det meste af tiden ansvarlig for kontakten med familier, som mistede et barn. Han har desuden arbejdet i fire år som forsker ved Forskningssenter for Arbeidsmiljø, Helse og Sikkerhet (FAHS) ved universitetet i Bergen. Han har været konsulent for Røde Kors, Red Barnet, FNs Højkommissær for Flygtninge og UNICEF samt UNHCR og han har deltaget i arbejdet med en række større ulykker i både Norge og udlandet.

Atle Dyregrov er medlem af The Executive Board of The International Critical Incident Stress Foundation var med til at stifte The European Society for Traumatic Stress Studies. Han forelæser inden for medicin og psykologi ved Bergens Universitet.

Dr.philos. Kari Dyregrov er oprindelig fysioterapeut og arbejdede i 15 år ved forskellige helseinstitutioner, inden hun blev sociolog i 1995. Hun arbejder som forsker ved Senter for Krisepsykologi og fra 2005 har hun også været tilknyttet selvmordsforskerteamet - Nasjonalt Folkehelseinstitutt, Divisjon Psykisk Helse i Norge. I 1996 startede hun som den første i Norge forskning om efterladte efter selvmord og på baggrund af sin forskning tog hun i 1999 initiativet til foreningen LEVE - en forening for efterladte efter selvmord. Hun er nu leder af Fagrådet i LEVE. Kari Dyregrov blev tildelt Farberowprisen 2007 på verdenskongressen for IASP (Association for Suicide Prevention) i Killarny, Irland. Farberow-prisen blev indstiftet i 1997 til ære for professor Norman Farberow, en av IASPs grundlæggere. Den bliver givet til en person som har 'bidraget betydelig på området efterladte ved selvmord'.

De to forfattere har sammen og hver for sig tidligere skrevet en række bøger, der er oversat til flere sprog og bl.a. benyttes som lærebøger. På dansk er tidligere udkommet:

Kari Dyregrov og Atle Dyregrov: 'Støtte ved dødsfald - hvordan kan vi hjælpe?' 2008;
Atle Dyregrov: 'Sorg hos børn. En håndbog for voksne', 2. udg. 2007; Atle Dyregrov: 'Katastrofepsykologi' 2004; Atle Dyregrov: 'Psykologisk debriefing' 2002. Alle hos Dansk psykologisk forlag.

En åben og vedkommende fremstilling
Bogen er hele vejen igennem en åben og engageret beskrivelse af arbejdet og erfaringerne med kriser. Bogens mange kapitler viser spændet i krisepsykologisk arbejde. Her beskrives bl.a. opbygning af kommunalt kriseberedskab og ledelse under organisatoriske kriser, social netværksstøtte og kollektivt arbejde efter katastrofer. Bogen handler også om at miste et barn, om børn og familievold, om psykologisk støtte ved testning for genetisk sygdom og om at formidle et dødsbudskab.

Ikke mindst det afsluttende kapitel om hvordan fagfolk påvirkes af at arbejde med kriser og katastrofer over tid vil være en støtte for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med kriser, enten det er næsten konstant eller mere sporadisk.

'Krisepsykologi i praksis' henvender sig til forskellige grupper af sundhedsprofessionelle, indsatspersonale, præster og andre, som kommer i kontakt med mennesker, der oplever kriser, traumer og katastrofer. Herudover vil studerende og mange andre kunne hente viden, inspiration og ideer fra bogen.

 

Supplerende læsning

Om Senter for Krisepsykologi

Høring om psykologisk krisehjælp København 21/5 2007 Gør krisehjælp gavn? Ask Elklit Professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Falcks chefpsykolog afviser angreb på krisepsykologi: Psykologisk krisehjælp hjælper. Da det er en artikel i et kundemagasin er der også reklamer, men artiklen er interessant