Om at leve med døden

Af Paul Hegedahl

Irvin D. Yalom:
'Som at se på solen - At leve med døden',
oversat af Ole Thornye fra 'Staring at the Sun - Overcoming the Terror of Death',
Jossey-Bass 2008;
Hans Reitzels Forlag A/S, København 2008.
237 s., hft., m/flap, 14 x 22 cm., noter, stikordsreg.
Kr. 261,25 inkl, moms.
ISBN 978-87-412-5127-1.

Findes som lydbog.

'Hverken solen eller døden formår vi at betragte med ufravendt blik'
- François de La Rouchefoucauld (1613-1680)

Med dette citat fra den franske filosof, som talte og skrev om moralske betragtninger og grundsætninger og maksimer - efter først at have tilbragt mange år i hæren, indleder Irvin D. Yalom sin bog, hvori han
går ind i en alvorlig drøftelse af det grundlæggende menneskelige vilkår: døden og dødsangstens betydning for vores liv. Forfatterens udgangspunkt er, at dødsangsten gennemsyrer vores tilværelse og i det skjulte styrer en lang række af vores handlinger.

I forhold til citatet fra François de La Rouchefoucauld argumenterer han for, at der ligger et potentiale i døden, fordi det at se døden i øjnene eller ´se på solen´ - f.eks. ved ulykker eller tab af familiemedlemmer - kan give anledning til at sætte mere pris på livet, tage flere chancer, bryde med vaneforestillinger, få et mere nært forhold til andre og i sidste ende leve et mere meningsfuldt liv.

I sit forord skriver Irvin Yalom, at han skrevet 'Som at se på solen - at leve med døden' som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden: 'Jeg deler frygten for døden med alle andre mennesker: Den er vores mørke skygge som vi aldrig kan undslippe.' I kapitel 6 gør han læserne delagtige i de mange tanker han har haft om døden - og møder med den - i et langt liv. Lige fra hans kat døde, da han var dreng, barndomskammeraters død, familiemedlemmers død -hans far døde for øjnene af ham - til tanker om hans egen og hans kones død. Han skriver, at han tager sine egne erfaringer og meninger med i billedet, da observatøren altid påvirker det, der observeres - det gælder stort set alt lige fra kvantefysik til økonomi, psykologi og sociologi.

Som fagperson, der har arbejdet med døden i hele sin karriere, og som en mand, der på grund af alderen får døden tættere og tættere ind på livet - han er født i 1931, vil han gerne være åben og tydelig om sin erfaring med dødsangst. Han skriver også i det kapitel og i den forbindelse om døden og religionen og om sin egen manglende tro.

En mentor om døden
I kapitel 6 om sine egne tanker om døden, skriver Irvin D. Yalom, at det at skrive denne bog har været af værdi for ham personligt. Han tænker på det som en form for desensibilisering - og mener, at vi kan vænne os til alt, selv døden. Formålet har dog ikke været at arbejde sig gennem sin egen dødsangst. Det primære formål med at skrive bogen er dog ikke, at forfatteren vil arbejde sig gennem sin egen dødsangst.

Han mener selv, han skriver som mentor. Yalom har i et langt liv og en lang karriere lært en del om at lindre dødsangsten og siger: 'Jeg vil gerne formidle det, jeg kan, til andre mens jeg stadig er i live, stadig intellektuelt intakt. Skrivearbejdet er således tæt forbundet med det at skabe ringe i vandet. Jeg finder stor tilfredsstillelse i at sende noget af mig selv ind i fremtiden. Men, som jeg har sagt det igen og igen, forventer jeg ikke at 'jeg' mit billede, min person vil leve videre, men snarere at nogle af mine tanker, noget der kan være til trøst, vil gøre det: At nogle gode menneskekærlige gerninger, brokker af visdom eller konstruktive måder at håndtere dødsangst på vil leve videre og sprede sig som dønninger på uforudsigelige måder bland mennesker jeg aldrig vil få mulighed for at kende.'

Bogens indhold
Udover forord og tak, et efterord, noter, register og oplysninger om forfatteren indeholder 'Som at se på solen - At leve med døden' syv kapitler:

1. Det dødelige sår

2. At erkende dødsangsten

3. Eksistentiel opvågnen

4. Tankens kraft

5. At overvinde dødsangst gennem samhørighed

6. Dødsbevidsthed: nogle erindringer

7. At forholde sig til dødsangst: råd til terapeuter

Det dødelige sår - og hjælpen fra filosofferne og de andre mennesker
Dødelighedens sår kommer fra selvindsigt, den enestående gave, der er lige så dyrebar som livet. Den der gør os menneskelige. Men vores eksistens er på grund af denne indsigt overskygget af bevidstheden om, at vi skal vokse, blomstre og til syvende og sidst, visne og dø.

Som psykoterapeut har Irvin D. Yalom behandlet særdeles mange mennesker, som har kæmpet med dødsangst og, skriver han, har han fundet, at gammel visdom, især den som kommer til udtryk hos de gamle græske filosoffer, er stadig er fuldt gyldig. Snarere end de store psykiatere og psykologer fra slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede, er det de klassiske græske filosoffer og da især Epikur (341 f.v.t.- 270 f.v.t.) - og det er i høj grad Epikurs tanker, der bliver gjort brug af hele vejen igennem fremstillingen.

Det er ikke let at leve hvert øjeblik i fuld bevidsthed om døden. Det er som at se lige på solen. Det er stærkt begrænset, hvor meget man kan klare. Vi udvikler derfor en række metoder til at lindre dødsangsten. Hele dette problemkompleks gennemgår forfatteren grundigt. Han peger på, at frygten for døden skaber problemer, der måske ikke ved første øjekast synes direkte relateret til vores dødelighed. Denne frygt kan lamme nogle mennesker, men hos de fleste er den ofte maskeret og kommer til udtryk i symptomer, der tilsyneladende intet har med ens dødelighed at gøre. Det kan være en uerkendt årsag til dagligdags problemer som fx irritabilitet, vrede og tristhed. Angsten for døden er - hævder han - alt for ofte en destruktiv drivkraft i menneskers liv.

I kapitel 2 diskuterer forfatteren så forskellige måder at erkende skjult dødsangst på. I alle kapitlerne underbygges Yaloms pointer med kliniske cases og teknikker fra hans mangeårige praksis såvel som med eksempler fra film og litteratur.

Kapitel 3 viser, at konfrontationen med døden ikke behøver munde ud i en fortvivlelse, der fjerner ethvert formål med livet. Tværtimod kan det være en eksistentiel opvågnen, der giver mulighed for et rigere liv. Hans tese er: Selv om døden som fysisk realitet udsletter os, frelser forestillingen om døden os.

Kapitel 4 beskriver og diskuterer nogle vægtige tanker og ideer fremsat af filosoffer, terapeuter, forfattere og kunstnere med det formål at overvinde frygten for døden.

Men kapitel 5 viser, at ideer alene ikke altid kan hamle op med den angst, der er forbundet med døden. Det understreges kraftigt - gang på gang - i bogen, at det er synergieffekten mellem tanker og menneskelig samhørighed, der er vores stærkeste hjælper, når vi skal forholde os til døden. Irvin D. Yalom forklarer i dette kapitel en række praktiske måder til at få glæde og udbytte af denne synergi.

Som nævnt fortæller han i kapitel 6 åbenhjertigt og levende - og bevægende - om sine egne erfaringer med døden. Og kapitel 7 indeholder en række råd til terapeuter.

Vi er nødt til at se lige ind i solen, siger Yalom. For døden er der hele tiden. Bevidstheden om den er der lige under overfladen: 'Skjult og formummet, og med sine mange udtryk i form af en række symptomer, er den kilde til mange af vores bekymringer, belastninger og konflikter.'

Om forfatteren
Irvin D. Yalom er en verdensberømt psykiater, terapeut og forfatter.

Irvin D. Yalom er uddannet læge fra George Washington University, Washington, D.C. i 1952 og
Boston University School of Medicine i 1956 og praktiserede på en række hospitaler. I 1964 begyndte han at praktisere inden for psykatri og neurologi. Som kaptajn i U.S. Army arbejdede han i nogle år i Honolulu, Hawaii og derefter på flere hospitaler. I 1962 blev Irvin D. Yalom ansat på Stanford University, School of Medicine, hvor han havde en række stillinger inden for psykiatri. I 1973 blev han professor i psykiatri og i 1994 fratrådte han og er nu professor emeritus inden for psykiatri.

Irvin D. Yalom har modtaget en række hædersbeviser, bl.a. Oscar Pfister Award for contributions to Religion and Psychiatry, The American Psychiatric Association - 2002; Fellowship Award, Rockefeller Foundation, Bellagio, Italy, 1988; Fellowship Award
Center for Advanced Study in the Behavioral Sciences, Palo Alto, California, 1977; Foundation's Fund Award for research in psychiatry, American Psychiatric Association, 1976; Edward Strecker Award for significant contribution to the field of psychiatry patient care, 1974, presented by the Institute of the Pennsylvania Hospital.

Han har skrevet en række bøger, som har opnået klassikerstatus overalt i verden, fx 'Eksistentiel psykoterapi', 2000, ISBN 978-87-412-2838-9; 'Terapiens essens', 2002, ISBN 978-87-412-0170-2;
'Kærlighedens bøddel', 2007, ISBN 978-87-412-5053-3; 'Sex, løgn og psykoterapi', 2007, ISBN 978-87-412-5051-9; 'Meningen med livet og andre psykoterapeutiske fortællinger', 2007, ISBN 978-87-412-5052-6; ' Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger', 2007, ISBN 978-87-412-5053-3. Alle udkommet på Hans Reitzels Forlag, København.

Eksistentiel psykoterapi
Yaloms 'eksistentielle psykoterapi' har med rette fået stor international gennemslagskraft, og i Som at se på solen kommer forfatteren med sædvanlig lethed og vid omkring sit emne: Med udspring i en række konkrete terapiforløb beskriver han, hvordan døden rumsterer i vores liv, og hvordan kunstnere, filosoffer og videnskabsmænd i årtusinder har forsøgt at overvinde frygten for at dø. Han fortæller åbent om sine egne møder med døden og beskriver, hvordan et fornuftigt mål af dødsbevidsthed på paradoksal vis kan give livet mening og fylde.

Yalom skriver i en medrivende stil, og bogen er nem at gå til. Ja, forfatteren gør brug af filosofi, men på en måde, der giver læserne forståelse for en række sammenhænge. Bogen henvender sig bredt til folk, hvis arbejde er præget af eksistentielle problemstillinger, psykologer, læger, præster, sygeplejersker, socialarbejdere etc., men også til alle de/vi mennesker, der har en almen interesse i, hvordan døden præger menneskelivet - og det har vi vel alle sammen på et tidspunkt - og af mange årsager. Måske endda flere gange som led i en erkendelsesproces.

Det kan være på sin plads at gøre rede for, hvad Irvin D. Yalom mener med 'eksistentiel', som han jo anvender meget og grundlæggende. Han forklarer selv: 'For mange filosofisk interesserede mennesker vækker begrebet 'eksistentiel' en lang række støvede associationer: Kierkegaards kristne eksistentialisme med betoningen af frihed og valg, Nietzsches ikonoklastiske determinisme, Heideggers fokus på temporalitet og autencitet, Camus' absurdisme eller Jean-Paul Sartres betoning af forpligtelsen i lyset af den absolutte frihed. I klinisk arbejd bruger jeg imidlertid ordet 'eksistentiel' i en ganske ligefrem betydning, der blot henviser til eksistensen.

Selv om eksistentielle tænkere lægger vægt på forskellige perspektiver, er de fælles om den samme grundlæggende præmis: Vi mennesker er de eneste væsener for hvem vores eksistens er et problem. Derfor er eksistens nøglebegrebet for mig. Jeg kunne lige så godt have brugt termer som 'eksistensterapi' eller 'eksistensfokuseret terapi'. Det er udelukkende, fordi disse ord er tunge og besværlige, at jeg bruger det mere mundrette begreb 'eksistentiel psykoterapi'.'

Formålet med denne eksistentielle tilgang er at håndtere menneskelig sorg og fortvivlelse. Begrebet og dets sammenhæng med en række andre psykoterapeutiske indfaldsvinkler gennemgås, og det konkluderes, at den grundlæggende holdning i eksistentiel psykoterapi er, at udover andre kilder til problemer og frustration, er vi alle påvirket af den uundgåelige konfrontation med de menneskelige vilkår - eksistensens 'givethed'. Her er dødsangsten det mest fremtrædende og besværlige af det, Yalom kalder de ultimative anliggender.

En erkendelse
Måske det er en sidebemærkning, men denne anmelder har lagt mærke til, at der med alderen er mange tidligere kolleger, skolekammerater, studievenner o.s.v., der søger sammen i grupper. Irvin D. Yalom indleder sit kapitel 6 med at citere fra Charles Dickens 'En fortælling om to byer' fra 1861: 'For efterhånden som det mer og mer går mod enden for mig, går det i cirkel, nærmere og nærmere til begyndelsen. Det synes at være noget af den godhed, der jævner og forbereder vejen. Nu gribes mit hjerte af mange minder, der for længst var sovet ind.'

Yalom svarer selv på citatet i slutningen af kapitlet: 'Med alderen oplever jeg, at fortiden er mere og mere hos mig - som Dickens så smukt beskriver i det indledende citat til dette kapitel. Måske gør jeg lige som han foreslår: slutter ringen, udglatter knasterne i min historie og favner alt, hvad der har skabt mig, og alt hvad jeg er blevet til. Når jeg genser barndommens steder og går til skolejubilæer, bliver jeg mere bevæget end tidligere. Måske føler jeg glæde ved at opdage, at der endnu er et 'der' derude, at fortiden ikke helt forsvinder, at jeg om nødvendigt kan aflægge den et besøg. Hvis, som Milan Kundera siger, dødsangst udspringer af forestillingen om fortiden, der forsvinder, så virker genoplevelsen af fortiden stærkt beroligende. Forgængeligheden standes - om ikke andet, så for en stund.'

Målet nås
Irvin D. Yalom opnår sit mål med denne bog. Han fremsætter undervejs Epikurs konklusion: Hvor døden er, er jeg ikke. 'Der vil ikke være noget mig, til at føle angst, bekymring, sorg og savn', siger Yalom, 'min bevidsthed vil være udslukt, kontakten afbrudt. Lyset slukket. Jeg finder også trøst i Epikurs symmetriargument, nemlig at jeg efter døden vil være i samme tilstand af ikke-væren som inden fødslen.'

En klar anbefaling til terapeuter og alle os andre
Efter Irvin D. Yaloms mening dukker dødsangst sjældent op i den psykoterapeutiske diskurs. Terapeuterne undgår emnet af en række årsager, siger han: 'De benægter tilstedeværelsen eller relevansen af dødsangst, de hævder at dødsangst i virkeligheden er angst for noget andet, de er måske bange for at vække deres egen angst, eller de føler sig måske forvirrede eller fortvivlede over menneskers dødelighed. '

Det er forfatterens håb, at han med denne bog har vist, at det er nødvendigt og også muligt at konfrontere og udforske alle former for angst, selv de mørkeste. Men, gør han opmærksom på, der er brug for nye redskaber - et andet sæt tanker og en anden type terapeut-patient-relation. Han foreslår, at vi lytter til de store tænkere, mennesker som har set døden lige i øjnene, og at vi skaber en terapeutisk relation, der bygger på livets eksistentielle grundvilkår. Alle, siger han, oplever vi såvel fryden ved livet som frygten for vores dødelighed.

Man må sige, at han selv med denne bog viser værdien af at lytte både til de store tænkere og at sætte dem i relation til vores helt almindelige liv og tanker.

Med klar røst slutter Irvin D. Yalom med: 'Autencitet, denne egenskab, der er så altafgørende for effektiv terapi, antager en ny dimension når man som terapeut forholder sig ærligt til eksistentielle spørgsmål. Vi er nødt til at opgive disse levn fra medicinske modeller, der postulerer at sådanne patienter har en mystisk lidelse og behøver en distanceret, upersonlig og tillukket behandler. Vi står alle ansigt til ansigt med den samme angst, det dødelige sår, ormen i eksistensens kerne.'

Det må vel være tilladt at give udtryk for, at autencitet ikke blot er altafgørende for effektiv terapi - men for alle positive resultater af alle menneskelige relationer overhovedet.

Vi har lige som Irvin D. Yalom i tidligere boganmeldelser her på dknyt.dk været enig i synspunktet om, at den observerende påvirker det observerede, og at dette også gælder boganmeldelser. Det gælder sikkert også i udstrakt grad denne anmeldelse, når det i høj grad anbefales, at man læser denne bog.

Supplerende links og litteratur
På nettet findes en læsevejledning til bogen:

Kim Bonnesen: Tanker om livets eksistentielle grundvilkår

En række anmeldelser og omtaler af den engelsksprogede udgave:

I bogen omtales filosoffen Martin Heidegger. Her er et foredrag om angsten og døden og om Heidegger og Kierkegaard, af Leif Bork Hansen:

Erik Bjergager: 'Det ender godt - Johannes Møllehave om døden';
Kristeligt Dagblad 2009.
ISBN 978-87-7467-032-2.
Læs et gratis uddrag

Tage Voss: 'At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom';
Vandkunsten 2008.
ISBN 978-87-7695-099-6.