KL er tilfredse med, at 12 mio. kr. fra forskningsreserven skal bruges til at undersøge, hvilke effekter investeringer i offentlig service har på samfundsøkonomien.
Det kan have stor betydning for politiske forslags skæbne, om det ifølge Finansministeriets regnemodeller kommer ud med et nettoplus eller -minus for samfundsøkonomien. Problemet er, at der har manglet forskning om de dynamiske effekter af den offentlige service – og derfor mangler de effekter også i de samfundsøkonomiske vurderinger – i modsætning til, hvad der er tilfældet, når man skal udregne effekter af for eksempel skattelettelser.
Stort ønske for KL
Derfor er cheføkonom i KL Morten Mandøe glad for, at der nu afsættes midler fra forskningsreserven til at undersøge dynamiske effekter af investeringer i den offentlige service.
- Det har været et stort ønske for KL at få undersøgt det her. I dag indregnes der positive effekter af skattelettelser og ydelsesreduktioner, men ikke effekter af offentlig service som eksempelvis børnepasning eller uddannelse. Derfor er jeg glad for, at der nu er afsat midler til målrettet forskning på det her område.
Komplekst, men ikke umuligt
Når der ikke er forsket i de dynamiske effekter af offentlig service, så skyldes det muligvis, at det er ganske komplekst at beregne. Dels fordi udgifterne til velfærd breder sig ud over mange formål, og dels fordi effekterne er sværere at sætte tal på.
- Det er absolut en stor udfordring. Men det er ikke første gang Finansministeriet har ændret, udbedret eller videreudviklet regneprincipperne. Jeg synes derfor, at det er naturligt at blive klogere på effekterne af vores velfærdsudgifter. Vi har alle en grundlæggende interesse i at kende effekterne af alt det, vi bruger skattekroner på, siger Morten Mandøe.
Der er afsat i alt 12 mio. kr. til undersøgelse af effekten af offentlig service. Midlerne kan søges af interesserede forskere fra 2018.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
