- og det ville jeg (nok) ønske, jeg ikke havde sagt

Af Paul Hegedahl

Den 17. august 2010 var vi her på dknyt.dk på vandring i fejlcitaternes verden og beskrev, hvordan en række mennesker gennem tiden uretmæssigt er blevet tillagt udtalelser, som de aldrig er kommet med (måske nogle af dem ville have været glade for ophavsretten - andre antagelig ikke).

En ting er at citere andre forkert, en anden at man som ekspert/orakel/guru udtaler sig skråsikkert om en række emner - og den fremtidige udvikling viser, at man ikke skulle have været knap så overbevist om egen viden. Sådanne meninger er vi mange, der har fremsat - og senere fortrudt og håbet på, at glemslens slør nådigt har lagt sig over dem.

Inspireret af en aktuel diskussion - temmelig alvorlig - der igen er i gang i Danmark - blev tankerne ledt hen på en række udtalelser, som de, der er kommet med dem, antagelig ville ønske, at de aldrig havde fremsat. Der er både 'historiske' eksempler, hvor vi af gode grunde ikke kan vide noget om, hvorvidt de pågældende har fortrudt, og mere nutidige, hvor vi selvfølgelig også kun kan gisne - men dog med større sikkerhed.

Et udtryk, der efterhånden er blevet en talemåde på dansk er: 'Man kan ikke holde sin mund med tilbagevirkende kraft'. Det er, som det så ofte sker med markante udsagn, som vi var inde på i 'Det har jeg aldrig sagt' blevet flere forskellige, blandt andet Ernst Hemingway, men det er nu den danske politiker dr. polit. professor Erling Olsen (1927), RUC's første rektor, MF (S), tidligere bolig- og justitsminister og formand for Folketinget 1994-1998, der har videregivet sin dyrekøbte erfaring.

Der er intet fejet ind...
Ellers er det jo ikke fordi markante udtalelser fra danske toppolitikere er blevet en del af sproget i nyere tid - jo, nogle er der, men markante? De mest kendte er vel 'Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!' Sådan sluttede daværende statsminister Poul Schlüter sin tale om Tamilsagen til Folketingen 25. april 1989. Og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, ved fremlæggelsen af embedsmandsrapporten, der frikendte regeringen i december 2006 i forbindelse med beskyldningerne rejst i dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig': 'Der er så meget at komme efter' samtidig med, at han med sine fingre viste det manglende rum. Siden er det blevet brugt som 'Der er ikke noget at komme efter' rigtig mange gange af både Fogh Rasmussen og hans ministre i mange sammenhænge.

Det har jo så siden vist sig, at der både var fejet noget ind under gulvtæppet - og også noget at komme efter. Men, mens Poul Schlüter sikkert har fortrudt sin udtalelse, vil det nok stride mod Anders Fogh Rasmussens natur at fortryde. Og dog, der er måske en udtalelse, han ville ønske, han aldrig var kommet med - selv om der ikke blev lagt mærke til den af mange. Den faldt i forbindelse med statsministrenes redegørelse ved Nordisk Råds 57. session i Reykjavik 2005 - dokument 4.

Her fortæller Anders Fogh Rasmussen en undrende omverden, at Søren Kierkegaard har skrevet, at alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring, og han tilføjer, at man i politik ofte oplever sandheden i det udsagn. Det var nu den - i forhold til Kierkegaard - 22 år yngre Mark Twain, som sagde: 'Jeg går helt ind for udvikling. Det er forandring, jeg ikke bryder mig om'. Men det lyder jo flottere at henvise til en stor filosof end til en stor humorist - selv om man selv ikke kommer ind under en af de to kategorier.

Man tager et standpunkt...
Nogle, fx landspolitikere, er i den heldige situation, at de, hvis de stadig er aktive, løbende kan ændre, tilpasse, udvande åbenlyst forkerte udsagn efterhånden og håbe på, at offentlighedens korte hukommelse og skiftende interesse medfører, at de stadig fremstår som kloge mennesker med styr på sagerne. Et klassisk dansk eksempel er regeringens og den daværende statsministers gennem tiden ændrede argumentation for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

Der er jo da også eksempler på udtalelser, som de pågældende har fortrudt - og har givet fortrydelsen en form, der så siden er blevet til klassiske citater. Det gælder f.eks. daværende statsminister Jens Otto Krags ord 'Man har et standpunkt til man tager et nyt', faldt på et spørgsmål efter folketingsvalget i november 1966 om, hvordan han kunne skifte standpunkt på fem sekunder med hensyn til socialdemokratiets vilje til at samarbejde med Aksel Larsen og Socialistisk Folkeparti. Krag tilbød Aksel Larsen forhandlinger umiddelbart efter, at valgresultatet forelå, efter han inden valget klart havde afvist et sådant samarbejde.

Og en senere udtalelse i december 2005 af daværende socialminister Eva Kjer Hansen: 'det jeg tidligere har sagt, tager jeg tilbage' - om den voksende forskel mellem rig og fattig i Danmark, som hun et par dage tidligere havde betegnet som 'dejligt for samfundet'. Et forsøg på at trække en fortrudt udtalelse tilbage er eksemplet, hvor daværende finansminister Thor Pedersen ved fremlæggelsen af de økonomiske nøgletal i august 2006 udtalte, at 'Vi kan snart købe hele verden'. I et interview til Berlingske Tidende en lille måned efter, forklarede han, at det først ville være om ca. 1.000 år og hvis månen og stjernerne vil det!

Definitivt overstået
Disse vise betragtninger om den danske økonomi leder tankerne hen på nogle udtalelser, som i dag stadig forekommer temmelig aktuelle: f.eks. Thomas C. Shotwell: 'Markedet følger naturlige økonomiske love, og der er intet til hinder for, at både fremgangen og markedet ikke skulle fortsætte i årevis på samme høje niveau eller endog højere', Wall Street Analysis, Verdensalmanakken for 1929; Irving Fisher, professor i økonomi ved Yale University, 17. oktober 1929: 'Aktiemarkedet lader til at have stabiliseret sig på et meget højt niveau' - torsdag den 24. oktober ramte panikken Wall Street og aktierne faldt med 6 milliarder dollars. Og: 'Det økonomiske stormvejr er definitivt overstået', skrev den amerikanske finansmand Bernard Baruch i et telegram til Winston Churchill den 15. november 1929.

Der kan fremdrages mange udtalelser i forbindelse med den nuværende økonomiske situation, men her skal blot nævnes en helt ny, som så kan blive afprøvet i virkeligheden - og hvor vil man dog håbe, at manden har ret: Redaktionschef Peter Mogensen i Politiken 18. august 2010: 'Kommer der en ny nedtur? Næppe, trods utallige mørkemænds forudsigelser.

Forskellen til før krisen er netop, at alle toneangivende globale aktører er i alarmberedskab og ved, hvor katastrofalt det bliver, såfremt økonomien kollapser igen. Derfor har den amerikanske centralbank straks reageret på afmatningen i USA med at sætte yderligere gang i hjulene via pengepolitikken.' Den 6. marts 1981 sagde daværende præsident Ronald Reagan: 'I finansåret 1982 vil der ske en drastisk reduktion af underskuddet på statsbudgettet.' Resultatet? Underskuddet blev på 110,7 milliarder dollars, 44 milliarder større end det indtil da største i 1976.

Sov trygt
En lige så afgørende faktor som økonomien i verdenshistorien og samfundets tilstand er fred eller krig. Det er der kommet meget markante udtalelser om - både meget langt tilbage og for få år siden. Den mest berømte er vel Neville Chamberlains i talen fra Downing Street 10, 30. september 1938: 'For anden gang i vor historie er en britisk premierminister vendt hjem fra Tyskland medbringende en ærefuld fred. Jeg tror, det betyder fred i vor tid. . . Gå blot hjem og sov trygt.'

Lige så markant, men mindre kendt, er John Foster Dulles i 1941: 'Kun hysteri kan fremkalde forestillingen om, at. . . Japan overvejer en krig mod os.' Det er egentlig lidt utroligt, at der i dag begås principielt de samme fejl ved at en række nationer sammen kaster sig ind i krige rundt om i verden, når man kunne lære af f.eks. Ronald Reagans udtalelse 10. oktober 1965: 'Det er tåbeligt at snakke om, hvor mange år vi kommer til at tilbringe i Vietnams jungle, når vi kunne asfaltere hele landet, male parkeringsstriber på det og stadig nå at være hjemme før jul.'

Og Harold Brown, USA's forsvarsminister 1977-1981 sagde den 30. juli1979: 'Jeg tror, at russerne er for kloge til at vove sig ud det hængedynd, det vil være at intervenere militært i Afghanistan.' Det gjorde Sovjetunionen som bekendt i 1979 - med ringe succes. De havde åbenbart ikke lært af erfaringerne fra de tre Anglo-afghanske krige fra 1838-1921 - og det hele er så ved at gentage sig.

... dør ud med tiden
Krig eller fred, økonomiens op- eller nedture, menneskene har altid forsøgt at udvikle den teknologi, vi anvender til fredelige og ufredelige formål - til trods for, at Charles H. Duell, direktør for det amerikanske patentkontor, i 1899 opfordrede præsident William McKinley (USA's præsident fra 1897-1901, da han blev dræbt ved et attentat) til at nedlægge patentkontoret med begrundelsen: 'Al, hvad der kan opfindes, er blevet opfundet.'

Allerede nogle år inden, i 1878, havde et engelsk parlamentsudvalg, der skulle undersøge Edisons arbejde med glødelampen skrevet i sin rapport: 'Edisons ideer er gode nok til vore transatlantiske venner. . . men ikke værd at spilde tiden på for mennesker med en praktisk eller videnskabelig indstilling.' På samme måde afviste en række 'eksperter' og andre indsigtsfulde mennesker telegrafen, telefonen, radio og fjernsyn etc. Interessant nok afviste Thomas Edison radioen med udtalelsen: 'Radiomanien. . .dør ud med tiden.'

Da Graham Bell i 1876 havde taget patent på telefonen i 1876 tilbød han at sælge den til Western Union Telegraph Company for 100.000 dollars. Western Union var ikke interesseret. Og da John Logie Baird, opfinder af fjernsynet, i 1925 henvendte sig til London-avisen Daily Express for at demonstrere sin opfindelse, sagde en af redaktørerne: 'Gå for himlens skyld ned i receptionen og skaf os af med den galning. Han siger, at han har et apparat, der kan sende trådløse billeder. Hold øje med ham - han har måske en barberkniv på sig!'

Einstein og Orwell
Det kan måske være en trøst for os almindelige dødelige, at Albert Einstein i 1932 sagde: 'Intet tyder på, at man nogen siden vil kunne skaffe sig atomenergi. Det ville indebære, at man skulle kunne spalte atomet efter behag.'

Også menneskets andre former for udfoldelse har naturligvis været genstand for forudsigelser. F.eks.: 'Du kommer ingen vegne, sønnike. Du skulle hellere tage og fortsætte som lastbilchauffør', sagt af Jim Denny, leder af 'Grand Ole Oprey'; han fyrede Elvis Presley efter én optræden den 25. september 1954. Og når nu det handler om 'forudsigelser': i 1954 sagde den engelske litteraturkritiker: '1984 er en fiasko', om George Orwells værk - og eksemplerne på sådanne udtalelser af kritikere og afslag fra forlag vedrørende værker, forfattere, der senere viste sig at være globale succeser er legio.

Det samme er tilfældet med f.eks. malerkunsten. 'Ingen sund og normal mand eller kvinde kan føle sig tiltrukket af de sadistiske, obskøne vanskabninger, som males af Cézanne, Modigliani, Matisse, Gaugin og de øvrige fauvister', skrev John Hemming Fry i 1934 i 'The Revolt against Beauty'. Både når det gælder musik, litteratur og malerkunst og de øvrige skønne kunster, er der givet mange, der er enige i de tidligere kritiske udtalelser. Det, der her gøres opmærksom på, er, at udtalelserne om succes, om manglende tiltrækning etc. viste sig at være forkert.

Bum-bum-bum
Mens disse betragtninger nedskrives, dukker følgende udtalelser op i erindringen: 'Jeg tror, at der er et marked for omkring fem computere', sagt af Thomas J. Watson, bestyrelsesformand for IBM (International Business Machines) i 1943, og 'Hvad fanden kan den bruges til?', Robert Lloyd, ingeniør hos IBM, i et svar til kolleger, der insisterede på, at mikroprocessoren var fremtiden, i 1968. For en, der som denne kronikør, blev præsenteret for DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator), datamaten på 3,5 ton, i Valby i 1959, var der heller ikke meget, der tydede på den udvikling, vi ser i dag - men det er til gengæld så med til at trangen til at komme med kloge forudsigelser ikke er så stor.

Og, hvad skal man så mene om de mange skråsikre og forkerte forudsigelser om krig, politik, kunst, videnskab og livet i almindelighed. Vi kan jo slutte med et andet citat fra en dansk toppolitiker gennem mange år: 'Ja, tja, bum, bum, bum'.

Hvordan kan vi tage så grumme fejl og fremsætte så skråsikre meninger, der ligefrem går over i historien? Ja, der er bl.a. en filosofisk forklaring: Ludwig Wittgenstein (1889-1951) skrev i 'Filosofiske undersøgelser', udgivet posthumt 1953: 'Idealer i vores tanker sidder urokkelig fast. Du kan ikke træde ud af det. Du må tilbage igen. Der findes slet intet udenfor. Udenfor mangler livsluften. - Hvorfra dette? Det er som om ideen sidder på vores næse som et par briller, og det, vi betragter, ser vi gennem dem. Vi kommer slet ikke på den idé at tage dem af.' Vi skal nok huske i det mindste at pudse brillerne, når vi næste gang kommer med vor uforgribelige mening om, hvordan verden ser ud om ikke så længe - og tænke over vores idealer (og ideologi).

Supplerende links
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50467&s=Citatb%C3%B8ger

http://www.staykritik.com/?page=citater

Supplerende litteratur
Christopher Cerf & Victor Navasky:
'Eksperterne udtaler , , ,'
oversat af Finn Andersen;
Peter Asschenfeldt's Bogklub .
Peter Asschenfeldt's Forlag A/S, København 1984.
ISBN 87-7365-889-9.