Offentlig andel af BNP historisk højt i 2010

Regeringen har signaleret, at den ønsker nulvækst i den offentlige sektor for at håndtere de store finanspolitiske ubalancer. Det har ført til den kritik, at det vil skade væksten og erhvervslivet. CEPOS har beregnet konsekvenserne af nulvækst i det offentlige forbrug i forhold til et scenarie, hvor udgiftsvæksten udgør 1 pct.

På et års sigt bliver der 8.500 færre offentlige job, mens der tabes relativt få jobs i det private.

- Vores beregninger viser, at det første år bliver den offentlige beskæftigelse 8.500 mindre end den ville være med 1 pct. udgiftsvækst. Det bør ikke være et problem for den offentlige service. Den offentlige sektors andel af BNP ligger nemlig på Danmarkshistoriens højeste niveau i 2010. Alene det seneste år er der ansat 11.000 flere i den offentlige sektor, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

- De afledte kortsigtede effekter på økonomien indebærer, at den private beskæftigelse falder en smule det første år svarende til 1.200 personer. Det er et jobtab på mindre end 0,1 pct. af den samlede private beskæftigelse på 1,9 millioner personer. På længere sigt vinder private virksomheder imidlertid 8.500 arbejdspladser, fordi det offentlige ikke lægger så stort beslag på arbejdsstyrken.

Den private beskæftigelse vil over tid øges med 8.500 personer fordelt med 1.700 personer i industrien, 800 personer i bygge- og anlæg samt 5.700 personer i servicesektoren. Den lavere offentlige beskæftigelse på 8.500 personer indebærer nemlig, at 8.500 flere på sigt bliver ansat i det private. Man skal nemlig huske, at når der ansættes 1 ekstra person i det offentlige, så tabes der på sigt 1 arbejdsplads i det private. Arbejdsudbuddet er nemlig givet og offentlig jobvækst har en tendens til at bide sig fast.

Herudover vil nulvæksten i det offentlige forbrug give en budgetforbedring på 5 mia.kr. i forhold til scenariet med 1 pct. vækst.

- Dermed vil skatterne kunne være 5 mia. kr. lavere end de ellers ville være. Såfremt bundskatten er 5 mia. kr. lavere, øges arbejdsudbuddet med ca. 2.000 personer. Dermed udgør den samlede beskæftigelsesgevinst for dansk erhvervsliv på over 10.000 personer ved 1 års nulvækst i den offentlige sektor, siger Mads Lundby Hansen.