dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odense siger ja til 'Udvikling Fyn'

Onsdag sagde Odense byråd ja til at blive en del af Udvikling Fyn – den fælles fynske organisation for turisme og erhvervsudvikling. Faaborg-Midtfyn har også sagt ja

ODENSE: Faaborg-Midtfyn har også sagt ja til at overføre medarbejdere og midler til den nye selvstændige organisation, der formelt er en realitet fra årsskiftet.

- Det er ikke overraskende men selvfølgelig glædeligt, at Odense byråd har sagt ja til at forpligtige sig på Fyn ved at indgå i en egentlig organisation, der kan skubbe Fyn fremad. Det er et ansvar, den største kommune på øen må og skal bære. At andre kommuner vælger at stå udenfor er naturligvis beklageligt. Jeg er alligevel sikker på, at Udvikling Fyn får styrken til at gøre en forskel, siger bestyrelsesformand i Udvikling Fyn, C. C. Nielsen.

Langeland, Ærø og Nordfyn har foreløbigt sagt nej tak til deltagelse. Bortset fra Middelfart forventes de øvrige fynske kommuner at tilslutte sig Udvikling Fyn inden månedens udgang. Odenses borgmester ser positivt på den fælles fynske fremtid:

- Vi har fælles udfordringer på Fyn, vi ikke kan ignorere, og som vi er nødt til at løse i fællesskab. Med skabelsen af en egentlig fælles organisering får vi en unik mulighed for at tænke på tværs og løfte i fællesskab, så vi kan gøre Fyns kvaliteter synlige for både turister og erhvervsliv, siger borgmester Anker Boye (S).

Kun Bornholm er lavere
Den 1. juli er det på plads hvilke fynske kommuner, der støtter op om en fælles organisation, og i andet halvår af 2011 bliver rammerne endelig sat. En del indsatsområder er allerede fastsat, ligesom det overordnede mål er. Fynboerne skal over de næste fem år opleve en stigning i erhvervsindkomsten, der svarer til landsgennemsnittet. Lige nu ligger kun niveauet på Bornholm lavere end Fyn.

- Med Udvikling Fyn får vi skabt et stærkere grundlag for at skabe vækst på Fyn. Der er allerede tværgående initiativer i gang, der har til formål at styrke det fynske erhvervsliv og sætte gang i udviklingen. Nu få vi mulighed for at samle disse projekter og fokusere indsatsen, siger direktør i Udvikling Fyn, Mads Graves.

Den 27. juni har Middelfart Kommune Udvikling Fyn på dagsordenen, den 28. juni Nyborg og Svendborg. Den 29. beslutter Assens sig endelig, og den 30. juni er det som den sidste kommune Kertemindes tur.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odense-siger-ja-til-udvikling-fyn

GDPR