Odense-chef stopper efter hård økonomi-kritik

KORT NYT16. JUN 2020 13.31

ODENSE: Familie- og velfærdschef i Odense Morten Jessen Madsen fratræder sin stilling med udgangen af juni 'i gensidig forståelse med Børn- og Ungeforvaltningen', oplyser Fyens Stiftstidende.

Det sker, efter eksterne analyser har afleveret alvorlig kritik af blandt andet manglende budgetstyring. Konsulent-rapporter pegede på gentagne budgetoverskridelser og rettede massiv kritik af forholdene i Børn- og Ungeforvaltningens afdeling for anbringelser og forebyggende hjælp.

Først konkluderede konsulentbureauet Rambøll, at der mangler både tillid og samarbejde mellem de forvaltninger, som skal støtte udsatte børn og unge. Og senest har rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konstateret, at 'budgetterne som redskab reelt set er uden relevans for den daglige styring' i dele af Børn- og Ungeforvaltningen.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt