dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Præsident Barack H. Obama og udenrigsminister John F. Kerry, der har inviteret Jacob Bundsgaard til Det Hvide Hus. (Foto: Polfoto)

Obama vil lære om Aarhus-modellen

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er inviteret af præsident Obama til konference i Det Hvide Hus om anti-radikalisering

AARHUS: Jacob Bundsgaard (S) rejser tirsdag til Washington for at fortælle den amerikanske præsident Barack Obama om arbejdet med antiradikalisering, den såkaldte Aarhus-model. Det afslørede forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mandag aften ved et debatmøde om antiradikalisering i Gellerup.

Det er præsident Barack H. Obama og udenrigsminister John F. Kerry, der har inviteret Jacob Bundsgaard til at deltage i 'The White House summit to counter violent extremism'. En invitation, der blev modtaget før weekendens terror-handling i København.

Den internationale konference er en udløber af den opfordring til verdensomspændende handling imod voldelig ekstremisme, som præsident Obama kom med i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.

For Jacob Bundsgaard er konferencen en stor cadeau til den målrettede indsats, som Aarhus Kommune har succes med, og som man har høstet stor ros for.

- Invitationen er en stor anerkendelse, af det samarbejde vi har på tværs af Aarhus Kommune, med Østjyllands Politi og andre gode kræfter. Vi står overfor en global udfordring, og der er ingen lette løsninger eller garanti for succes, men vores strategi med at kombinere en tydelig markering af værdier, tæt opfølgning og retslig konsekvens, har vist sig at have effekt. Præcis derfor har vi også oplevet massiv international interesse for Aarhus-modellen, men vi skal forsat være opmærksomme på, hvad vi gør. Det her er en utroligt vigtig opgave, som weekendens frygtelige terror-handling i København er en ulykkelig påmindelse om, siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Interessen fortsætter
Aarhus har gennem det seneste halve år modtaget op mod 200 henvendelser fra medier og regeringer over hele verden, der vil høre om den aarhusianske indsats mod radikalisering. Men til trods for den massive interesse, vil man i Aarhus fortsat gerne fortælle, hvad det er, man gør for at forhindre unge i at blive radikaliserede.

- Nej, vi bliver aldrig trætte af at tale om Aarhus-modellen, så vi bliver ved. Aftenens møde viser jo også, at der er en interesse for at tale om det her, det er en vigtigt emne, sagde Jacob Bundsgaard til dknyt i forbindelse med debatmødet om antiradikalisering.

Det er såvidt vides første gang en aarhusikansk borgmester modtager en inviation fra en siddende amerikansk præsident. Og det vækker stolthed i Smilets By.

- Det er helt vildt. Det tror jeg ikke, vi har oplevet før i Aarhus. Det viser jo, at man rundt om i verden har lagt mærke til indsatsen i Aarhus. Det er en kæmpe cadeau, ikke bare til Jacob, men til alle dem, der har arbejdet for det, siger Morten Pless, formand for Socialdemokraterne i Aarhus til JP Aarhus.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/obama-vil-laere-om-aarhus-modellen

GDPR