KRONIK: Trods de positive signaler om en aktiv energipolitik og en ny klimaftale har Obama ikke forpligtiget sig til reduktion, der ligger i nærheden af ambitionerne i EU, mener Lars Aagaard
De danske energiselskaber glæder sig over valget af Barack Obama som præsident i USA. Obama har i valgkampen fremlagt et meget omfattende reformprogram af den amerikanske energipolitik. Hovedmålet er minimering af USA’s behov for import af olie og gas og beskyttelse af konkurrenceevnen i amerikansk industri.
Barack Obama vil mere af alting. Flere energibesparelser, mere vedvarende energi, frigivelse af olielagre, gasledning til Alaska, mere olieefterforskning, udvikling af ren-kul teknologi og flere penge til energirelateret forskning og udvikling.
Energireformen kan imidlertid ikke gennemføres uden støtte fra kongressen, og efter alle de fine målsætninger komme spørgsmålet om, hvordan 'festen' skal finansieres. Der er et stykke vej endnu, før de positive signaler fører til forandringer i den virkelige verden.
Snilde påkrævet
Barack Obama anerkender klimaudfordringen, om end den er mindre afgørende end hensynet til Amerikas forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Barack Obama er ingen 'Connie'. Trods de positive signaler om en aktiv energipolitik og en anerkendelse af behovet for en ny klimaftale under dansk formandskab, så har Obama ikke forpligtiget sig til reduktion, der på den korte bane ligger i nærheden af anbefalingerne fra IPCC eller ambitionerne i EU.
I dag er dagen, hvor vi skal glæde os over skiftet i Washington, men i morgen er der fortsat en stor opgave at løse frem mod topmødet i Danmark til næste år. Forandringer i USA kommer ikke fra de ene dag til den anden, og præsidenten er ikke enerådende. Det vil derfor fortsat kræve betydelig snilde at nå en international aftale i 2009, der leverer reduktioner i udslippet af drivhusgasser i det nødvendige omfang.
En længere proces
Det betyder, at vi bør begynde at anse klimatopmødet i 2009 som led i en længere proces – og ikke som topmødet, der én gang for alle lægger klimapolitikken fast frem mod 2020. Skal det lykkes at holde sammen på forhandlingerne, så må vi leve med, at mange detaljer vil udestå, når mødet slutter i 2009, og måske vil chancerne for yderligere fremskridt vise sig større i årene, der kommer.
Europa og Danmark skal opretholde presset på USA, men overdreven fokus på stramning af de kortsigtede reduktionsmål kan vise sig at føre klima-forhandlingerne ind i en blindgyde. Derfor bør verdenssamfundet søge andre veje til at forpligte USA og Obama til at bære sin del af ansvaret for at sikre reduktioner på den længere bane.
Nøglen til succes for klimatopmødet kunne derfor være forpligtende krav om investeringer i energiforskning inden for områder, der på én gang forener Europas krav om markante reduktioner med USA’s ønske om at øget uafhængighed af import af energi og styrket konkurrenceevne. En global satsning på teknologi, der muliggør fortsat amerikansk udnyttelse af sine kulreserver i kombination med teknologi, der gør bilerne langt mindre afhængige af olie virker oplagt. CO2-rensning og lagring og elbiler bør være fælles satsningsområder.
Barack Obama vil mere af alting. Flere energibesparelser, mere vedvarende energi, frigivelse af olielagre, gasledning til Alaska, mere olieefterforskning, udvikling af ren-kul teknologi og flere penge til energirelateret forskning og udvikling.
Energireformen kan imidlertid ikke gennemføres uden støtte fra kongressen, og efter alle de fine målsætninger komme spørgsmålet om, hvordan 'festen' skal finansieres. Der er et stykke vej endnu, før de positive signaler fører til forandringer i den virkelige verden.
Snilde påkrævet
Barack Obama anerkender klimaudfordringen, om end den er mindre afgørende end hensynet til Amerikas forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Barack Obama er ingen 'Connie'. Trods de positive signaler om en aktiv energipolitik og en anerkendelse af behovet for en ny klimaftale under dansk formandskab, så har Obama ikke forpligtiget sig til reduktion, der på den korte bane ligger i nærheden af anbefalingerne fra IPCC eller ambitionerne i EU.
I dag er dagen, hvor vi skal glæde os over skiftet i Washington, men i morgen er der fortsat en stor opgave at løse frem mod topmødet i Danmark til næste år. Forandringer i USA kommer ikke fra de ene dag til den anden, og præsidenten er ikke enerådende. Det vil derfor fortsat kræve betydelig snilde at nå en international aftale i 2009, der leverer reduktioner i udslippet af drivhusgasser i det nødvendige omfang.
En længere proces
Det betyder, at vi bør begynde at anse klimatopmødet i 2009 som led i en længere proces – og ikke som topmødet, der én gang for alle lægger klimapolitikken fast frem mod 2020. Skal det lykkes at holde sammen på forhandlingerne, så må vi leve med, at mange detaljer vil udestå, når mødet slutter i 2009, og måske vil chancerne for yderligere fremskridt vise sig større i årene, der kommer.
Europa og Danmark skal opretholde presset på USA, men overdreven fokus på stramning af de kortsigtede reduktionsmål kan vise sig at føre klima-forhandlingerne ind i en blindgyde. Derfor bør verdenssamfundet søge andre veje til at forpligte USA og Obama til at bære sin del af ansvaret for at sikre reduktioner på den længere bane.
Nøglen til succes for klimatopmødet kunne derfor være forpligtende krav om investeringer i energiforskning inden for områder, der på én gang forener Europas krav om markante reduktioner med USA’s ønske om at øget uafhængighed af import af energi og styrket konkurrenceevne. En global satsning på teknologi, der muliggør fortsat amerikansk udnyttelse af sine kulreserver i kombination med teknologi, der gør bilerne langt mindre afhængige af olie virker oplagt. CO2-rensning og lagring og elbiler bør være fælles satsningsområder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
